Målrettet kursus til leverandører til offshore-industrien
Har du styr på de typiske vilkår i offshorekontrakter - ansvarsregime (knock-for-knock), forsikringsforhold og bestemmelser om forsinkelse (liquidated damages), samt garantier, mangelsansvar og ansvarsbegrænsninger?
Kurset giver en praktisk indføring i de problemstillinger, der typisk rejser sig ved forhandling og indgåelse af offshore EPC- og servicekontrakter. Projekter inden for offshoresektoren involverer typisk store værdier og risici.
Kursusunderviserne arbejder til dagligt med rådgivning af virksomheder inden for offshoresektoren og har tilsammen mange års erfaring med forhandling og udarbejdelse af kontrakter på dette område.
Kurset er særligt målrettet leverandører til offshoreindustrien (tekniske chefer, medarbejdere beskæftiget med tilbud, salg eller forretningsudvikling, in-house jurister og projektledere), men også ansatte hos operatører eller rådgivere kan have glæde af kurset.
Med udgangspunkt i de typiske kontrakter og ”Agreed Documents”, der anvendes inden for olie- og gassektoren samt vindsektoren, præsenteres og diskuteres de emner, som har størst praktisk relevans og betydning. Der gives konkrete eksempler på forbehold til de standardkontrakter, der anvendes inden for industrien, og som typisk er udarbejdet af kunden.
Kurset sigter på at give deltagerne:
• Forståelse af de grundlæggende principper, der anvendes i offshore
servicekontrakter, herunder om ansvarsregime
• Indføring i den typiske ansvars- og risikofordeling mellem
projektdeltagerne
• En praktisk forståelse af de problemstillinger, som ofte giver anledning til
diskussion under forhandlinger af offshore servicekontrakter
• Konkrete eksempler på relevante forbehold til kundevenlige
standardkontrakter
Tilmeld dig - klik her