Totalløsning fra Give Stålspær A/S til DONG Energy i Virum
Når DONG Energy til foråret flytter i nyt byggeri i Virum, er rammerne perfekte. Give Stålspær A/S har leveret en imponerende trampe og 140.000 kg stålspær til det flotte domicil.
Den nye atriumgård hos Dong Energy, Teknikerbyen i Virum er ganske enkelt imponerende. Den fantastiske trampe giver rummet en helt speciel rumfølelse og synlige loftspær under glas kommer til at pryde atriumgårdens himmel. Der er tale om en totalløsning fra Give Stålspær A/S, der har leveret den flotte trampe samt 140.000 kg stålspær. Stålkonstruktionerne inkluderede loftspær og store gitterspær med HEM-profiler pga. dynamisk laster, der er til stede grundet den store trampe. Dahl Entreprise har været entreprenør på byggeriet, som Dong Energy flytter ind i til foråret 2014.