23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Drømmen om luksusbadeværelset gik i opfyldelse

For Tove og Hans Jørgen fra Herning er det slut med kedelige omgivelser i badeværelset. De er nemlig blandt de første i Danmark, der har fået en GlassLine brusevæg inden for hjemmets fire vægge.

Når Tove og Hans Jørgen Nielsen tager deres daglige bad, er de godt tilfredse med deres omgivelser. Et nyt design har forvandlet parrets brusekabine fra en funktionel nødvendighed til en dekorativ luksus. De er nemlig blandt de første i landet, der har fået installeret en GlassLine brusevæg fra unidrain® – det samme firma, som for 10 år siden fejede benene væk under markedet med opfindelsen af det elegante linjeafløb. Hos familien i Herning er de glade for, at unidrain® har lanceret endnu en produktkategori.

– Vi kan godt lide, at vores hjem ser pænt ud. Det gælder også badeværelset, fordi det er et rum, man bruger meget hver dag – præcis ligesom køkkenet. Før vi fik vores nye brusevæg, havde vi et badekar med bruser. Det virkede meget tungt og tog meget plads, fortæller Hans Jørgen og fortsætter:
– Vi ville gerne have et badeværelse med rene linjer og masser af plads – og det har vi fået nu.

Noget for enhver smag
Familien fra Herning er en af de første i Danmark til at få installeret GlassLine brusevæggen, men de er ikke i tvivl om, at den for mange vil være vejen til drømmebadeværelset. Et smukt luksusbadeværelse er nemlig ikke kun forbeholdt dem med uendelig plads. Fordi væggen kan tilpasses størrelsen i det enkelte badeværelse, kan både små og store badeværelser få et luksuriøst præg med den nye brusevæg. For parret fra Herning var det drømmen om et badeværelse, der virkede let og luftigt, der fik dem til at vælge GlassLine fra unidrain®.

– Vores badeværelse er ikke det største, men jeg synes vores nye brusevæg får det til at virke større. Man lægger slet ikke mærke til, at den er monteret ind i væggen eller ned i gulvet – man ser bare en flot glasvæg, fortæller Hans Jørgen.

Et stilrent udtryk
Danskerne har taget imod unidrain® med åbne arme, siden virksomheden i 2003 tog første skridt til det, der blev en revolution inden for badeværelsesdesign. De forvandlede nemlig den kedelige firkantede rist midt i badet til smukt design langs væggen – og med ét blev dansk design til boligen mere og andet end lænestole og bordlamper.

– GlassLine brusevæggen er integreret ind i væggen og ned i gulvet, og det giver et æstetisk smukt udtryk med rene linjer, fortæller marketingchef hos Unidrain A/S, Thomas Skov Simonsen.
– Et udtryk som mange danskere drømmer om. Netop derfor har vi udviklet GlassLine, som fås i fire forskellige designs.

Allerede nu arbejder unidrain® på en ny serie brusebunde, som passer til GlassLine brusevæggene.

Unidrain A/S
Ejby Industrivej 40
2600 Glostrup
Glostrup Kommune
Danmark
CVR nummer: DK26529255

Send til en kollega

0.062