23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Vær med til at præge energioptimeringen på byggepladserne

Udviklingsprojektet ”Energieffektiv fugthåndtering på byggepladsen” inviterer til deltagelse i projektets følgegruppe. Deltag og få mulighed for at komme med input og dermed påvirke, hvilken vej projektet skal arbejde.

I foråret 2013 igangsatte Teknologisk Institut – i samarbejde med SBi, Skadeservice Danmark og MT Højgaard – et udviklingsprojekt om energieffektiv fugthåndtering i byggefasen. Projektet, som blev til gennem netværket i InnoBYG, har til formål at reducere energiforbruget til udtørring og opvarmning på danske byggepladser.

I projektet udvikles og dokumenteres energieffektive udtørringsteknologier som indarbejdes i et web-baseret beregningsværktøj. Værktøjet skal anvendes i projekterings- og udførelsesfasen til optimal håndtering af byggefugten, og dette sammenholdt med efteruddannelse af rådgiverne og de udførende giver en afgørende mulighed for i fremtiden at kunne minimere energiforbruget markant på byggepladsen.

Projektet vil gerne invitere parter i byggeriet til at sidde i projektets følgegruppe. Som medlem af følgegruppen får man indsigt i nyeste resultater fra projektarbejdet, samt især muligheden for at komme med input og dermed påvirke hvilken vej projektet skal arbejde. Første følgegruppemøde afholdes 8. oktober 2013 kl. 12 på Teknologisk Institut.

Tilmelding til følgegruppen kan ske til projektleder Thomas Juul Andersen, tja@teknologisk.dk / 72 20 21 57.

Teknologisk Institut - Byggeri og Anlæg
Gregersensvej 4
2630 Taastrup
Høje-Taastrup Kommune
Danmark
CVR nummer: DK56976116

Kontaktperson

CVL
Christine Vodsgaard Larsen
Faglig leder
+45 72 20 21 49 chla@teknologisk.dk

Send til en kollega

0.094