23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Er I klar til miljøvaredeklarationer?

Det er en god idé allerede nu at gå i gang med at udarbejde dine miljøvaredeklarationer (EPD). Du kan hente hjælp hos Teknologisk Institut, som har mange års erfaring inden for byggevarer og miljø.

Bæredygtighed er indskrevet som det 7. grundlæggende krav i Kommissionens nye Byggevareforordning som nu danner grundlag for CE-mærkningen i stedet for det gamle direktiv.

Byggevareforordningen træder endeligt i kraft 1. juli 2013. Men allerede i dag møder stadigt flere producenter krav om miljøvaredeklarationer for deres byggevarer, da bygningscertificeringsordninger som fx DGNB og BREEAM benytter miljøvaredeklarationens livscyklusanalyse til beregning af bygningens samlede miljøbelastning.

På længere sigt vil krav til dokumentation af byggevarers bæredygtighed, på grundlag af bestemmelserne i Byggevareforordningen, også implementeres i lovgivningen. Det er derfor en god idé allerede nu at gå i gang med at udarbejde dine miljøvaredeklarationer.

Udover at være producentens adgangsbillet til fx DGNB-certificerede byggerier, vil byggevareproducenter, der allerede nu får udarbejdet deres miljøvaredeklarationer, blive opfattet som ansvarlige og seriøse i forhold til det stigende fokus, der er på bæredygtig udvikling. Derfor kan du anvende miljøvaredeklarationer som et stærkt profileringsmæssigt værktøj over for dine kunder og samarbejdspartnere.

Hvad er en miljøvaredeklaration (EPD)?
Miljøvaredeklarationer (EPD) er en metode til at dokumentere og deklarere bæredygtigheden for byggevarer, og er tæt knyttet til Byggevareforordningens krav om bæredygtighed.

Miljøvaredeklarationer er en sammenfatning af informationer om ressourceforbruget og de miljøpåvirkninger, der er forbundet med produktionen og anvendelsen af en byggevare.
Miljøpåvirkninger som global opvarmning, nedbrydelse af ozonlaget, forsuring af jord og vandløb og udtynding af naturressourcer er bare nogle af de parametre, som miljøvaredeklarationen skal indeholde.

Der findes flere forskellige niveauer for udarbejdelse af miljøvaredeklarationer, som du skal tage stilling til, før du går i gang. Skal miljøvaredeklarationen fx dække hele produktets livscyklus eller skal den kun dække udvinding af råmaterialer og produktion?

Den europæiske standardiseringsorganisation CEN har allerede udgivet standarder for, hvordan miljøvaredeklarationer for byggevarer skal udarbejdes, og de første byggevareproducenter er allerede nu klar med deres miljøvaredeklarationer, som kan downloades fra producenternes hjemmesider.

Brug for hjælp?
På Teknologisk Institut har vi mange års erfaring inden for byggevarer og miljø og vi står altid klar til at hjælpe og vi kan lave hele arbejdet for dig! Hvis du gerne selv vil være aktiv i processen, kan vi også assistere dig undervejs. Ring og hør hvordan vi kan hjælpe dig i gang.

Vil du vide mere?
Kontakt Mathias Sehested Høeg Kemner, Bæredygtigt Byggeri,
tlf.: 72 20 10 43, e-mail: mshk@teknologisk.dk

Hvad kan Teknologisk Institut hjælpe med?
• Udvikling af miljøvaredeklarationer for byggevarer samt rådgivning om
miljøvaredeklarationer, hvis der er ønske om selv at være med i processen
• Udarbejdelse af branchespecifikke produktkategori-regler
• Verifikation af miljøvaredeklarationer udført af andre
• Rådgivning om Byggevareforordningen (CPR), CE- mærkning, certificering, miljøvurderinger
og livscyklusanalyser
• Analyse med det anerkendte software GaBi og dets omfattende databaser med verificeret
data for råmaterialer, produkter og processer
• Udvikling af livscyklusvurderinger og Levetidsomkostninger for byggevarer (LCA/LCC)
• CE-mærkning
• Deltagelse i pilotprojekter
• Undervisning om krav i Byggevareforordningen, miljøvaredeklarationer og LCA
• Produktionsoptimering ud fra miljøhensyn
• Tilpasning af miljøvaredeklarationer til nationale mærkningsordninger i fx Tyskland, Norge,
England og Frankrig

Se mere på vores hjemmeside

På billedet øverst ses en model af betonproduktion i GaBi software, som har en omfattende database med verificeret data for råmaterialer, produkter og processer.

Teknologisk Institut - Byggeri og Anlæg
Gregersensvej 4
2630 Taastrup
Høje-Taastrup Kommune
Danmark
CVR nummer: DK56976116

Kontaktperson

CVL
Christine Vodsgaard Larsen
Faglig leder
+45 72 20 21 49 chla@teknologisk.dk

Send til en kollega

0.047