23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Comeback til boligjobordning vækker glæde i ROCKWOOL koncernen

ROCKWOOL A/S glæder sig over, at boligjobordningen vender tilbage. Direktør, Thomas Kähler savner dog en mere grøn profil.

Mandagens forlig mellem regeringen og alle Folketingets partier - på nær Enhedslisten - betyder, at alle personer over 18 år i en husstand kan få et skattefradrag på 15.000 kroner til forbedringer af boligen i 2013 og 2014. Som noget nyt gælder ordningen også for sommer- og fritidshuse, men dækker kun lønudgifter.

Direktøren i ROCKWOOL A/S, Thomas Kähler glæder sig i første omgang over aftalen, men han mener dog, at de grønne ambitioner godt kunne have været højere.

”Det er meget glædeligt, at et bredt flertal i Folketinget har indgået en aftale om at forlænge boligjobordningen. Det vil give en masse aktivitet i branchen, som længe har afventet en aftale. Jeg ærgrer mig dog over, at man ikke tog skridtet fuldt ud, og gjorde boligjobordningen grøn, fordi der er et kæmpe potentiale for energiforbedringer hos de private husejere. En grøn ordning vil både skabe flere job, skåne miljøet og husejerne vil få en stor økonomisk gevinst,” siger Thomas Kähler.

Stort energiforbrug i bygninger
En af de mange muligheder ved boligjobordningen er at bruge fradraget til efterisolering af boligen. Bygninger står i dag for omkring 40 procent af det samlede energiforbrug. Samtidigt er udgifterne til opvarmning på det højeste niveau nogensinde. En udvikling der ser ud til at fortsætte. En energirenovering af boligen minimerer det faktiske energiforbrug og nedsætter varmetabet og CO2 udledningen.

Ud fra en økonomisk betragtning, skal det selvfølgelig helst ske gennem en investering med kortest mulig tilbagebetalingstid. Beregninger fra Force Technology viser, at en typisk ROCKWOOL loftisolering på 250 mm installeret i et dansk hus på ca. 150 m2 sparer sig hjem på under en halv fyringssæson. Faktisk sparer de samme 250 mm loftisolering hele 503 liter fyringsolie pr m2 over 50 år.

Læse mere om hvordan ROCKWOOL kan hjælpe dig her: http://www.rockwool.dk/r%C3%A5dgivning/f...

Ejendomsmægler: Energimærkningen gør det nemmere at sælge
Når du vælger at efterisolere din bolig, så sparer du ikke bare penge på din varmeregning. Du forbedrer samtidigt husets energimærkning. Mærkningen, som er lovpligtig ved hussalg, har nemlig fået en afgørende betydning, når der skal sælges boliger. Det fortæller statsautoristeret ejendomsmægler Bjarne Westh Hansen fra Nybolig i Sønderborg.

”Vi oplever, at specielt de yngre kunder kigger meget seriøst på energimærkningen. Jeg oplever også kunder, som ikke vil ud og se på et hus, fordi det har et for ringe energimærke. Jo bedre husets energimærke er, desto større publikum er der til dit hus, hvilket i sidste ende giver en bedre salgspris,” siger Bjarne Westh Hansen.

Han bakkes op af en ny undersøgelse fra statens byggeforskningsinstitut, som viser en klar sammenhæng mellem energimærkningen af huse, og så husenes kvadratmeterpris. Huse med et højt placeret energimærke præsterer en højere kvadratmetersalgspris i både 2011 og 2012.

Følg linket for at se, hvordan du kan forbedre dit energimærke: ]http://www.rockwool.dk/beregninger/tilstandstjek

ROCKWOOL Danmark A/S
Hovedgaden 501
2640 Hedehusene
Høje-Taastrup Kommune
Danmark
CVR nummer: DK42391719

Send til en kollega

0.047