23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Struktureret energiledelse giver gode resultater hos ISOVER

EU naboer besøger danske virksomheder for at lære om energioptimering

EU har med Connie Hedegaard i spidsen iværksat et initiativ under navnet ”En verden, du kan li”. Formålet er at sætte fokus på måder, hvorpå man kan nedsætte CO2 udledninger og på samme tid skabe bæredygtig økonomisk vækst i Europa. Energieffektiv produktion er nøglen til at nå det mål.

I disse dage besøger en delegation fra en række EU lande danske virksomheder, for at lære om, hvordan ens virksomhed kan være klimavenlig og samtidig forbedre bundlinjen. I den forbindelse lagde delegationen turen forbi Isover i Vamdrup, hvor man producerer isolering baseret på glas.
”Der er stor interesse for vores måde, at arbejde struktureret med energiledelse på, og det har altid været et mål for os at være så energibevidste som overhovedet muligt”, fortæller Lise Christiansen, som er procesingeniør og energiansvarlig på Isovers fabrik i Vamdrup.
Fokusering på løsninger frem for vanskeligheder

Initiativet handler om at fokusere på klima løsningerne, som samtidig giver en god bundlinje. ”Det kræver investeringer at spare på energien, men det kan betale sig. Typisk er tilbagebetalingstiden på energibesparende tiltag to år, og det handler i høj grad om at kombinere de lavt hængende frugter med de mere omkostningstunge, så bundlinjen forbedres både på den korte og den lange bane” siger Lise Christiansen.

Hos Isover gør man meget ud af at dele ud af sine erfaringer og samtidig gøre arbejdet med energiforbedringer let forståeligt. ”Det er vigtigt for os, at dele ud af vores viden og samtidig lære af andre. Hvis vi kan være med til at de energiansvarlige fra virksomheder som BASF og Volvo efter et besøg hos os vender hjem med ideer til, hvordan de kan gøre noget godt for klimaet og samtidig forbedre bundlinjen, så er vi godt på vej i den rigtige retning”, slutter Lise Christiansen.

Yderligere informationer:
Marketing and Customer Satisfaction Manager, Rikke Lildholdt, Tlf.: 72171715,
e-mail: rikke.lildholdt@saint-gobain.com

Saint-Gobain ISOVER A/S er ledende på markedet, og fabrikken i Vamdrup sydvest for Kolding, er blandt de mest moderne i verden.

Saint-Gobain Denmark A/S, Isover
Østermarksvej 4
6580 Vamdrup
Kolding Kommune
Danmark
CVR nummer: DK59983016

Send til en kollega

0.048