23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Løwener overtager Chriscon

Som led i et planlagt generationsskifte overtager V. Løwener A/S pr. 1. november 2012 firmaet Chriscon, der i mere end 25 år har rådgivet, leveret og serviceret ICAM aspirationsanlæg og røgdetekteringssystemer i Danmark

Hvem er Chriscon
Chriscon er en teknologivirksomhed med speciale i aspirationsanlæg til overvågning af røg og gas, f.eks. i og omkring højteknologiske anlæg, historiske bygningsværker samt bygninger, der opbevarer vigtige data eller andre uerstattelige værdier.

Vi glæder os
Vi glæder os over at kunne overtage denne velfungerende og videns baserede virksomhed, som igennem mange år har været drevet af Peder Christoffersen med engagement, dynamik og professionalisme. Peder Christoffersen, som indiskutabelt må regnes for en af de mest markante specialister på området, kan se tilbage på talrige unikke installationer over hele landet, bl.a. i Folketinget, på Amalienborg, i et stort antal datahuse samt i industrivirksomheder, hvor der forekommer eksplosive og brandfarlige miljøer.

Vi fortsætter det høje niveau
Vi ønsker at fortsætte denne linie, hvor rådgivning, sikkerhed og service er i absolut fokus. Løwener leverer komplette anlægs- og udstyrsløsninger til størstedelen af dansk industri, og Chriscons produkter og systemer, herunder ICAM, Xtralis, IDG, GDS m.fl., passer perfekt ind i produktprogrammet.

Sluk branden før den starter
Det handler om at opdage en brand før den opstår. Det handler om at skabe den største tryghed som teknologisk muligt. Chriscon systemerne hører til de absolut hurtigste og mest anerkendte aspirations- og røgdetekteringssystemer på markedet. De kan afgive alarm på 4 niveauer, således at en potentiel brand opdages, inden den overhovedet når at udvikle sig til en brand.

Elektronisk brand
En elektrisk brand er i gennemsnit 6 timer om at udvikle sig fra at være en svag overbelastning til et inferno af røg og ild. Systemet fanger begyndelsen inden for de første 5 minutter, og det er således muligt at træffe de nødvendige forholdsregler på allertidligste stadium og dermed effektivt beskytte værdier, som ønskes bevaret.

Forskellen skaber trygheden
Til forskel fra traditionelle punktdetektorer, som først reagerer på et højt røgniveau (= brand), er et Chriscon aspirationsanlæg en langt tryggere løsning, fordi det alarmerer meget tidligt i situationer, som kunne medføre problemer og skader som følge af høje temperaturer og brandslukning.

Meget mere følsom
Et Chriscon aspirationssystem er typisk 1.000 gange mere følsomt end et konventionelt system. Der er ingen falske og blinde alarmer, og – til forskel fra de fleste andre systemer, som er passive – er Chriscon et dynamisk aktivt system.

For mere information se mere på vores hjemmeside www.loewener.dk

Eller kontakt vores salgskonsulent Danilo Chiappini på mobil nr. 40 643 029 eller dc@loewener.dk

Løwener A/S
Smedeland 2
2600 Glostrup
Glostrup Kommune
Danmark
CVR nummer: DK21582387

Send til en kollega

0.063