23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Performanceregnskab for GTS-net 2012

GTS og Styrelsen for Forskning og Innovation har netop udgivet ”Performanceregnskab for GTS-net 2012”, hvor du finder en gennemgang af GTS-nettets nøgletal og aktiviteter i 2011.

I performanceregnskabet kan du læse om nogle af GTS-institutternes nøgleaktiviteter i 2011. Du finder en gennemgang af årets tal og en række cases, der viser bredden i det arbejde, som det danske GTS-net udfører.

Generelt set var 2011 et godt år for GTS-nettet med en stigning i omsætningen på 5 %. Den stigende omsætning skyldes især en stigning i salg af ydelser til udenlandske kunder. GTS-nettets omsætning fra forskning og udviklingsprojekter udgør 22 % af omsætningen, hvilket er på niveau med 2010, men et godt stykke over niveauet i 2007, hvor FoU-andelen var på 17 %:

- De sidste fem års udvikling inden for forskning og udvikling er særdeles positiv, da det er med til at løfte GTS-institutterne endnu højere op i videnkæden. Udviklingen er med til at sikre, at GTS-institutterne fremadrettet kan matche virksomhedernes stadigt mere videntunge behov, siger direktør i GTS-foreningen, Ragnar Heldt Nielsen.

De ni danske GTS-institutter arbejder for at gøre ny viden og teknologi anvendelig for de danske virksomheder for derved at skabe mere innovation i virksomhederne.

Læs mere og hent performanceregnskabet her

GTS-foreningen
Gregersensvej 3
2630 Taastrup
Høje-Taastrup Kommune
Danmark
CVR nummer: DK84807915

Kontaktperson

DC
Dorthe Christiansen
Informationschef
+45 45162624 info@gts-net.dk

Send til en kollega

0.063