23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Grønne priser på TUN BYG

Klima, energi og miljø står fortsat højt på dagsordenen, når TUN BYG messen løber af stablen - tre virksomheder får æren af en pris inden for hver af kategorierne.

Alle udstillere har haft mulighed for at indstille sin virksomhed til en pris, hvis de mener, de har gjort en særlig indsats inden for klima-, energi- eller miljøområdet. En nomineringskomite med repræsentanter fra Klima- og Energiministeriet, Dansk Byggeri og en række andre organisationer inden for byggeriet vurderer, hvilke virksomheder der får æren af at være nominerede til de tre priser, der uddeles på TUN BYG.

TUN ønsker nemlig fortsat at fremme udviklingen af byggevarer med bedre energi- og miljømæssige egenskaber til gavn for klimaet. Derfor indstiftede TUN BYG tre klimapriser, da messen fandt sted for to år siden: Byggeriets Klimapris, Byggeriets Energipris og Byggeriets Miljøpris. Intentionen med de tre priser er at anerkende byggeriets klimafrontløbere, og priserne gives til de udstillere, der kan dokumentere energieffektivitet og CO2-reduktion i fremstillingen eller anvendelsen af deres byggematerialer.

Priserne fremmer grønne løsninger
- Klima, energi og miljø er alle topaktuelle og meget vigtige emner i øjeblikket i den politiske debat lokalt, nationalt og globalt. Derfor er det oplagt, at vi på en messe som TUN BYG med så mange nye produkter sætter fokus på områderne, lyder det fra Palle Thomsen, administrerende direktør i Trælasthandlerunionen - TUN, der arrangerer TUN BYG messen.

Når man på messen fortsat uddeler prisen, sker det for at motivere virksomhederne til at
tænke mere i grønne baner, men ligeså meget for at sprede budskabet til omverdenen.

- Det er vores chance for at være med til at kommunikere ud, hvad der findes af løsninger
inden for byggeriet, der tager hensyn til miljøet på forskellige måder
, siger Palle Thomsen, der som en bonusoplysning kan fortælle, at de tre vindere fra 2010 har fået stor succes med deres produkter såvel nationalt som internationalt.

Læs mere på www.tunbyg.dk

Danske Byggecentre
Egebækvej 98
2850 Nærum
Rudersdal Kommune
Danmark
CVR nummer: DK84870714

Send til en kollega

0.048