23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Boligaftale en god indsprøjtning, men…

Med et bredt politisk flertal kom en ny boligaftale i hus. Der er tale om en fremrykning af 5,5 mia. kr. fra Landsbyggefonden til renoveringer af almene boliger. Alle folketingets partier med undtagelse af Enhedslisten er med i denne aftale, som giver en tiltrængt indsprøjtning til byggeriet.

- Det er rigtig godt at se et bredt flertal i folketinget gå ind for at fremrykke investeringer i almene boliger. Et bredt flertal viser, at der er konsensus omkring behovet for dette tiltag. Det er et område der trænger til et løft, og samtidig giver det opgaver til byggeriet, udtaler adm. direktør Palle Thomsen, Trælasthandlerunionen – TUN.

Da der er tale om fremrykning af investeringer vil det påvirke investeringsniveauet i de efterfølgende år. Så der er kun tale om en kortsigtet løsning, men den er ikke desto mindre tiltrængt.

De private boligejere har endnu ikke fået det fornødne incitament til at tænke i energirenoveringer af deres boliger.

- Jeg mener, at Regeringen bør oppe sig mht. at øge incitamenterne til energirenoveringer i private boliger. Ved at øge fradraget i BoligJobordningen vil incitamenterne til at energirenovere sin bolig forøges. Dette vil ikke forværre den offentlige gæld, som mange af de offentlige investeringer gør, fortæller adm. direktør Palle Thomsen, Trælasthandlerunionen – TUN.

Yderligere oplysninger:
Adm. direktør Palle Thomsen, Trælasthandlerunionen -TUN, tlf.: 45 80 78 77, fax: 45 80 78 87,
e-mail: pt@tun.dk.

Danske Byggecentre
Egebækvej 98
2850 Nærum
Rudersdal Kommune
Danmark
CVR nummer: DK84870714

Send til en kollega

0.031