23948sdkhjf
Del siden
Annonce

SoftFlex montagehandske – kvalitet til fingerspidserne

Efter to års udviklingsarbejde har Würth lanceret en ny og slidstærk allround montagehandske, som er udviklet i tæt samarbejde mellem produktfolk, sikkerhedsspecialister og producenter.

Fra ide til innovation
Da markedet efterspurgte fleksible montagehandsker med både godt greb, god fingerfølelse, komfort og åndbarhed, gik produktfolkene hos Würth Danmark A/S i gang med at udvikle ideer. De tog udgangspunkt i eksisterende teknologi og udviklede herefter SoftFlex montagehandsken i samarbejde med producenten. Undervejs i processen har handsken gennemgået flere produkttest, og den er blevet kvalitetstestet flere gange. Det førte til småjusteringer, som gør, at handsken nu lever op til skrappe kvalitetskrav og er blevet godkendt i henhold til EN 420 og efter EN 388-4131.

Som hånd i handske
Det elastiske, fleksible og finmaskede strikmateriale gør, at handsken har en utrolig behagelig og meget bevægelig pasform omkring hånd og håndled, så det føles som en naturlig forlængelse af hånden at arbejde med handsken – også når det gælder finmotorisk arbejde, hvor det er vigtigt, at man bevarer den gode fingerfølelse. Den slidstærke og skridsikre belægning af vandbaseret PU sikrer et godt fast greb om selv våde, olieglatte og fedtede emner, hvilket gør handsken virkelig velegnet til alsidigt arbejde i mange forskellige brancher. Handskematerialet gør desuden, at olie, fedt og vand preller af på overfladen, men den diffusionsåbne overflade lader fugt og sved trænge ud og væk fra huden, så du undgår fugtige hænder og svedproblemer, der kan føre til hudirritation, udslæt og lignende gener. Handskens størrelse er dels markeret på oversiden af hånden, og dels markeret med en farvet kant på handskens skaft – en nyttig og tidsbesparende detalje – så man hurtigt kan finde den rigtige størrelse handsker på hylden.

Yderligere information
Hvis du har spørgsmål til denne pressemeddelelse, er du velkommen til at kontakte produktchef Carsten Randrup på 79 32 33 24 eller på e-mail: carsten.randrup@wuerth.dk



Würth Danmark forhandler markedets bredeste sortiment af befæstelsesmaterialer, værktøj, kemiprodukter, lagersystemer, personlige værnemidler og andet sikkerhedsudstyr til erhvervskunder i auto-, el-, vvs-, metal- og træ/bygbranchen. Virksomheden har hovedkontor og centrallager i Kolding og beskæftiger godt 500 medarbejdere. I 2010 var omsætningen på kr. 648 mio.
Würth Danmark er en del af Würth-gruppen, som er repræsenteret i mere end 80 lande. På verdensplan beskæftiger Würth-gruppen mere end 62.000 medarbejdere.

Würth Danmark A/S
Montagevej 6
6000 Kolding
Kolding Kommune
Danmark
CVR nummer: DK12561113

Send til en kollega

0.056