23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Talent får Troldtekt prisen for kreative bobler

Første modtager af Troldtekt prisen er Niels Brix, studerende ved Kunstakademiets Arkitektskole i København. Prisen og en rejse til Rio de Janeiro får han for idéen ”soundbubbles”, der både kan lyse op og forbedre akustikken i store lokaler.

Fantasien har fået frit spil hos den første vinder af Troldtekt prisen, arkitektstuderende Niels Brix. Han modtager prisen for sin originale brug af træbeton fra Troldtekt, som han har tænkt ind i sine kreative, ballonformede ”soundbubbles”. Boblerne er tænkt som installationer, der hænger ned fra loftet. Herfra tilfører de et dæmpet lys og omformer samt forbedrer akustikken i rå miljøer med store loftsflader.
– Vi stiftede prisen for at få nogle anderledes og skæve vinkler på vores kerneprodukt, der har 75 års historie bag sig. Det har vi i den grad fået med ”soundbubbles”, som er en helt ny måde at anskue træbeton, siger Peer Leth, adm. direktør i Troldtekt.

Tilpas overraskende
Boblerne, der har forskellige størrelser og indbygget lyskilde, var tilpas overraskende til at overbevise panelets dommere. Blandt dem er arkitekt MAA Helene Høyer Mikkelsen.
– Idéen udfordrer materialets flade form og inspirerer os dommere til at videreudvikle det kreative oplæg. Og det er en styrke i sig selv, at en idé vækker nysgerrighed, siger hun og tilføjer:
– ”Soundbubbles” kunne godt hænge i en gammel fabrikshal, hvor de både ville fungere som stemningsbelysning og have en akustisk virkning.

Sjovt at nørkle med idéer
Vinderen selv kan nu se frem til den rejse til Rio de Janeiro, der følger med Troldtekt prisen.
– Det er et stort skulderklap at modtage første udgave af prisen. Jeg kan godt lide at få idéer, nørkle lidt med dem og udfordre materialernes form. Og så er det jo altid sjovt at prøve nogle af de ting af, vi lærer som arkitektstuderende, siger Niels Brix.

FAKTA OM TROLDTEKT PRISEN:
• Troldtekt prisen blev stiftet i forbindelse med Troldtekts 75 års jubilæum i 2010.
• Prisen går til en arkitektstuderende, der tænker Troldtekt ind i et arkitektonisk projekt på en helt ny og original måde.
• Troldtekt prisen uddeles fremover hvert andet år – næste gang i slutningen af 2012, hvor studerende fra flere fagområder vil blive inviteret til at byde ind med idéer og forslag.

Klik her for at downloade billeder.

Klik her for at læse mere om Troldtekt prisen.

Troldtekt A/S
Sletvej 2 A
8310 Tranbjerg J
Århus Kommune
Danmark
CVR nummer: DK45810011

Send til en kollega

0.047