Nicool køle-/smøremidler i Odense
Den danske forhandler af Nicools køle-/smøremidlerne leverer olier til maskinerne på den kommende Værktøjsmaskiner 2011 i Odense.
North Industry, der er blandt udstillerne på Værktøjsmaskiner 2011, som holdes 22. til 25. marts i Odense, er netop blevet valgt til messens officielle køle-/smøremiddel-leverandør.
Odense Congress Center tilbyder via samarbejdet med North Industry, der forhandler Nicool-produkterne, udstillerne at få leveret køle-/smøremidler til maskinerne på messen.
Alt hvad man skal gøre er at kontakte North Industry, Claus Engslet på tlf. 4751 1611 eller via mail ce@north-industry.dk, inden den 4. marts. Så sørger han for at der bliver leveret smøre- og skæreolier ligesom firmaet også tilbyder at koordinere og afhente køle-/smøremidlerne efter messen. Denne ydelse vil være efter regning og skal ligeledes aftales med North Industry/Nicool, understreges det.