23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Idealcombi på messe i Birmingham

Messen har fået titlen Built Environment Solutions & Technologies, også kaldet BEST, og er primært for entreprenører, arkitekter og bygningsvejledere.

Den løber af stablen fra den 18.-20. oktober 2010 i Birmingham og med store forventninger ser Idealcombi frem til 3 gode dage med et stærkt og positivt samarbejde mellem deltagergrupperne.

Futura+ introduceres på det engelske marked
For anden gang i år er Idealcombi at finde på en UK messe, og denne gang ser virksomheden frem til at møde byggebranchen med fokus på højteknologiske energivinduer og døre. Denne gang kan man også præsentere Futura+, den seneste af i alt seks produktserier - udviklet specielt med øje på fremtidige bygningsreglementer og energirigtige løsninger. Futura+ er fremstillet i kombinationen træ|aluminium og som noget nyt med en kerne af polyurethan (PUR) - et miljøvenligt og højisolerende materiale, som opfylder det ultimative krav til holdbarhed, styrke og ensartet overflade, og som ikke kræver vedligeholdelse.

Idealcombi glæder sig til at rådgive om og vise energibesparende vindues- og dørkonstruktioner i vores showrooms rundt omkring i landet og på messen i Birmingham.

Idealcombi A/S
Nørre Allé 51
7760 Hurup
Thisted Kommune
Danmark
CVR nummer: DK25829328

Send til en kollega

0.047