23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Gratis lynkursus i ”Stålforståelse” ...

Det er første gang i Danmarks historie, at nogen har forsøgt at fortælle / gennemgå ”Stålet og dets forunderlige verden" på godt 3½ time på denne måde...

Efter 3 test arrangementer (Randers, Køge og Odense) hvor ca. 140 kunder deltog, er vi nu klar til at gå videre i 2. halvår 2010.
Vi kommer rundt om alle vores produkter, prisdannelsen og mange af de spidsfindigheder / kuriositeter, som vores ca. 120 stål medarbejdere har tillært sig med de i samlet ca. 200 års anciennitet i Lemvigh-Müller koncernen.

Bedømt efter de positive reaktioner har vi ramt 98 % plet og har derfor besluttet at fortsætte kursusrækken i 2. halvår 2010. Kurserne er også tiltænkt vores egne medarbejdere, idet vi forsøger at leve op til vores eget værdigrundlag om at være: Værdiskabende, Engagerede og Kompetente.

På test kurserne er der kommet mange gode forslag til tilretninger af de sidste 2%. Det er nu tilrettet, og vi er klar til at rulle nye "lynkurser" på stål ud i hele landet.

Sted og dato for stålkurserne:

Skjern Jernvej 2, 6900 Skjern tirsdag den 7. september
Aalborg Håndværkervej 6, 9000 Aalborg fredag den 17. september
Kolding Nordager 1, 6000 Kolding fredag den 24. september
Randers Tronholmen 12, 8960 Randes SØ torsdag den 28. oktober
Herlev Stationsalléen 40, 2730 Herlev torsdag den 4. november
Odense Blangstedgårdsvej 21, 5220 Odense mandag den 8. november
Thisted Leopardvej 11, 7700 Thisted tirsdag den 23. november

Kurset henvender sig primært til nye medarbejdere fra kontoret og produktionen, som er kommet i nyt job, eller ”lige” i disse krisetider har fået lagt stålindkøb og håndtering under sit ansvarsområde.
Mere erfarne folk er selvfølgelig også velkomne til at få pudset sin stål viden af…, - der kan godt sidde en sortståls medarbejder, som ikke lige ved, hvad rustfrit eller sømløse rør m.v. egentlig er.

Emnerne er bl.a.

• Stålfremstilling fra malm over råjern til stål.
• En lang række af ”HV” spørgsmål – bl.a. ”Hvad er dekaperede plader”, ”hvorfor kan noget stål galvaniseres bedre end andet”, ”Hvad er rustfrit egentligt” osv.
• Fremstillingsproces for de mest gængse produkter – plader, bjælker, stang og rør
+ give et lille indblik i anvendelsesformålet.
• Få indsigt i hvorfor produkterne koster det, som de koster og deres indbyrdes forhold.

Kurset er stadig gratis, og kører alle steder fra kl. 08.00 til kl.11.45.

Tilmelding kan ske til enten jeres sædvanlige kontaktperson hos Lemvigh-Müller eller direkte til anli@lemu.dk.

Med venlig hilsen
Lemvigh-Müller A/S
Stål & Metal divisionen

Lemvigh-Müller A/S
Stationsalleen
2730 Herlev
Herlev Kommune
Danmark
CVR nummer: DK56973311

Send til en kollega

0.047