23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Interim-ledere er et opgør med dansk virksomhedskultur

Historien er både klassisk og hyggelig. Smedemesteren kan fejre 30 års jubilæum for sin virksomhed, hvor størstedelen af hans medarbejdere har samme alder som han selv, for de har været med hele vejen.

Kolleger og samarbejdspartnere møder op med blomster og taler på dagen, og det hele ser charmerende og meget dansk ud på overfladen.

Det er det også. Men inde i kontorskuffen ligger et rødglødende regnskab og en strategiplan, der aldrig er blevet færdiggjort, og halvandet år efter jubilæet må smedefirmaet erklære sig konkurs.

Dén situation kan og skal undgås, mener Klavs D. Hansen, der er Skelmoses nye partner og produktchef for Skelmose Interim Leder Teamet. Han ser interim-ledelse – altså en midlertidig ansættelse af en leder med fokus på forandring – som en mulig vej frem for mange danske virksomheder.
Også mange, som endnu ikke har overvejet interim-ledelse, og derfor er det på høje tid at få budskabet spredt.

”Vi har i Danmark en tradition for mange små virksomheder, men ikke alle de virksomheder passer ind i markedet, som det ser ud i 2010 og efter en finanskrise.
De små virksomheder har typisk et stærkt brand og en stor goodwill i deres lokalsamfund, men måske skal de lægges sammen med to andre virksomheder for at overleve som sund og stærk.

Eller der skal måske gennemføres en række tilpasninger, eksempelvis baseret på LEAN eller produktkataloget skal udbygges. Alle de opgaver har en interim-leder mange gange lettere ved at gå til, end virksomhedens grundlægger og mangeårige ejer”, siger Klavs D. Hansen.

Han nævner som eksempel, at området for produktion og bearbejdning af rustfrit stål er stort i Kolding, blandt andet fordi mange mindre virksomheder med samme produktion har slået sig sammen.
Desuden er det lykkedes at trimme flere af virksomhederne, så de lever op til effektiviteten og produktionstempoet i 2010.

En interim-leder kommer ofte ind med både et frisk syn på tingene og en objektiv tilgang. At skære i medarbejderstaben kan være en af de ubehagelige opgaver for en leder, når en virksomhed skal omstille sig, men den udfordring kan interim-lederen bedre gå til uden nødvendigvis at skulle være populær.

”Desuden spænder de danske fastansættelser tit ben for forandringer i virksomhederne, fordi det er for dyrt at afskedige gamle medarbejdere med lang anciennitet og opsigelsesfrist.

Det kræver både mod og erfaring med tidligere virksomhedsjusteringer at foretage en tilpasningsrunde, og her er interim-lederen ideel til opgaven”, siger Klavs D. Hansen.

Ring til Klavs D. Hansen og hør nærmere på 41 83 13 39 eller kdh@skelmoseconsulting.dk

Skelmose ApS
Porsholtparken 7
6740 Bramming
Esbjerg Kommune
Danmark
CVR nummer: DK30534166

Send til en kollega

0.047