23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Nyeste skæreteknologi med fiberlaser fra Messer Cutting Systems

Nyeste skæreteknologi med fiberlaser fra Messer Cutting Systems er ensbetydende med optimal skærekvalitet, mindre vedligeholdelse og øget produktivitet.

20 år i treholdsdrift er skrap kost, selv for et kraftigt og robust laserskæreanlæg fra Messer Cutting Systems.Sådan forholdt det sig netop hos den tyske virksomhed Thyrolf & Uhle GmbH i Dessau, der er en mellemstor underleverandør med aktiviteter overalt i Tyskland og kernekompetencer inden for præfabrikation af plader og profiler. Virksomhedens ellers så driftssikre og regelmæssigt vedligeholdte Messer skæreanlæg stod af i foråret 2009 – efter 20 års arbejde i treholdsdrift. Virksomheden tog derfor omgående kontakt til Messer Cutting Systems, som leverede anlægget i sin tid, og det gamle anlæg blev opdateret med den allernyeste fiberskæreteknologi. Anlægget skærer nu videre og dét endda med lavere driftsomkostninger og højere produktivitet.

Laserskæreanlægget har i 20 år gjort sin pligt og mere til hos Thyrolf & Uhle GmbH, hvor det har skåret utallige meter plade, indtil april 2009, hvor det så gik ned. Ordrebøgerne bugnede, og der skulle findes en løsning her og nu. Virksomheden i Dessau havde behov for en driftssikker og ikke mindst hurtig løsning, og det var i denne sammenhæng vigtigt, at såvel køreskinnen som vekselbordet fra det gamle anlæg kunne genbruges. Der blev taget kontakt til Messer Cutting Systems, der omgående kom med en perfekt løsning.

MultiTherm® som udgangspunkt
Af hensyn til dimensionerne på den langsgående køreskinne, som skulle integreres, faldt valget på Messer MultiTherm® - et alsidigt skæreanlæg, der kan forsynes med en bred vifte af udstyr. Hos Thyrolf & Uhle var der behov for et lasersystem som hidtil. Virksomheden arbejder i treholdsdrift, bl.a. med skæring af tyndplade i tykkelser fra 0,5 til 10 mm, der f.eks. anvendes til vindmølleindustrien, der er en perfekt målgruppe for det nye fiberlasersystem fra Messer. MultiTherm®-anlægget hos Thyrolf & Uhle blev derfor udstyret med denne funktion.

Den valgte fiberlaserløsning med 1,2 kW resonator og glasfiberstrålegang er en innovativ og effektiv laserstråleteknik. En fiberlaser er opbygget på en helt speciel måde, der baner vej for et langt lavere energiforbrug sammenlignet med en CO2-laser. Skæreeffekten på 1.200 watt kan f.eks. sammenlignes med en 2.000 watt CO2-laser, fordi den kortere bølgelængde i fiberlaseren absorberes bedre i materialet. Hertil kommer, at fiberlaserens totale virkningsgrad er 30%, d.v.s. tre gange så høj som en tilsvarende CO2-baseret laser.

Mindre vedligeholdelse og højere produktivitet
På det gamle CO2-baserede laseranlæg hos Thyrolf & Uhle var det nødvendigt med hyppig efterjustering af optikken på grund af opbygningen med passiv reflektor, ligesom det var nødvendigt at håndtere flere forskellige luftarter. På fiberlaseren derimod er behovet for justering og vedligeholdelse minimalt, og det er en kæmpemæssig fordel.
Fiberlaseren arbejder gennemgående med glasfibre og uden passiv reflektor og gasrensning. Herudover er der ingen selvbevægelige dele i en laserresonator. Emitter-dioderne har en brugstid på 50.000 timer, d.v.s. at anlægget hos Thyrolf & Uhle kan køre i treholdsdrift i mere end 12 år – uden nogen vedligeholdelse! Det eneste, der skal gøres, er at skifte kølevæske hver 2. eller 3. måned!

Driftssikker og enkel i brug
Det var samtidig muligt at forbedre komforten for operatøren. Det nye system styres intuitivt med touch-skærm via Global Control styring og kamera. I menuerne er f.eks. kun de parametre, der er behov for i en igangværende proces, synlige. Operatøren bliver guidet automatisk igennem menuerne til forberedelse af skæreprocessen. Indstillinger og parametre ændres omgående ved en let berøring af skærmbilledet. Med denne logiske og letforståelige teknologi mindskes behovet for træning, ligesom risikoen for operatørfejl holdes på et minimum. En operatør vil normalt beherske de vigtigste funktioner allerede efter en halv dag.

Hos Thyrolf & Uhle er man 100% overbevist om, at det innovative Messer fiberlasersystem var rette løsning til opdatering af skæreanlægget. Takket være de ekstremt lave vedligeholdelsesintervaller, den øgede skærehastighed og den optimale skærekvalitet vil der på sigt vise sig betydelige besparelser på driftsregnskabet.


I Danmark forhandles skæresystemer fra Messer Cutting af V. Løwener A/S i Glostrup.
Kontakt produktchef Ken Mølgaard Hansen for yderligere oplysninger om fordele og besparelser ved den innovative fiberskæreteknologi: e-mail kmh@loewener.dk, tlf. 43 200 381, mobil 40 643 041

Løwener A/S
Smedeland 2
2600 Glostrup
Glostrup Kommune
Danmark
CVR nummer: DK21582387

Send til en kollega

0.078