23948sdkhjf

Stenuldsfaskiner uden fiberdug kan halvere arbejdstiden

Plastmo har udviklet en fiberdug-fri faskine i stenuld. Og det reducerer ifølge virksomheden entreprenørens tidsforbrug på nedgravning til under det halve
Nedgravede faskiner er en effektiv måde at aflede regnvand lokalt på. Dermed undgår man fremtidige oversvømmelser af flisearealer og kælderrum.

Plastmo har udviklet en fiberdug-fri model i stenuld. Den reducerer entreprenørens tidsforbrug på nedgravning til under det halve, lover virksomheden.

Plastmos stenuldsfaskine kombinerer et smalt profil med markedets største sideareal. Det giver en høj nedsivningseffekt, og behovet for gravearbejde reduceres samtidig kraftigt.

- Med Plastmos faskine bruger vi mindre end halvdelen af den tid på nedgravning, som vi har gjort med andre faskinetyper. Det skyldes både, at de er smalle, og derfor ikke kræver ligeså store udgravninger som normalt.

- Men det skyldes også, at vi undgår at bruge tid på at pakke dem ind i fiberdug, som man normalt har behov for. Vi sparer en hel arbejdsgang, forklarer entreprenør Ole Vestergaard fra Vinderup. Han udfører primært betonfunderinger med indbyggede faskineløsninger for både private og offentlige bygherrer.

Ole Vestergaard har i oktober udført oversvømmelsessikring af et 70 kvm. kolonihavehus med omkringliggende fliseareal i Hvidovre. Her nedgravede han i alt 20 Plastmo Faskiner. Hele processen tog mindre end 3 timer, forklarer han og uddyber:

- Faskinerne er både lette at håndtere og nemme at transportere på grund af deres lave vægt og praktiske format. Det har stor betydning for et projekt i denne størrelsesorden. Den sparede tid på håndteringen af hver enkelt kassette akkumulerer hurtigt til en stor samlet besparelse.

Opbygningen af Plastmos faskine i stenuld frem for f.eks. plastik sikrer ikke alene, at faskinen bevarer sin form og funktion selv efter mange år i jorden. Faskinen tåler desuden, at rødder fra træer og planter vokser ind i den.

Derudover betyder den kompakte sammenbinding af stenuldsfibrene, at faskinen automatisk lader regnvandet passere ind, mens sten og jord holdes ude. Derfor er der ikke behov for at indpakke den i en beskyttende fiberdug som ved andre faskineløsninger.

- Faskinen er udviklet på baggrund af vores mangeårige ekspertise inden for regnvandshåndtering. Opbygningen i stenuld optimerer faskinens evne til at rumme og nedsive regnvand. Samtidig er stenuld et 100 pct. naturmateriale, som kan holde til årtier i jorden uden at skulle repareres eller udskiftes, påpeger salgskonsulent Patrick Kraglund fra Plastmo.

tøtte
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093