Kalder på store ændringer af gymnasiet
Dansk Industri og Dansk Metal offentliggør i dag et fælles forslag til en reform af de gymnasiale uddannelser, der dels hæver det faglige niveau, dels tilbyder et ligeværdigt og mere praktisk alternativ til det teoretiske gymnasium.
- Det nuværende 3-årige gymnasium er i dag det eneste valg for de fleste af de unge, som ikke rigtig ved, hvad de vil; men det betyder ikke, at det almene gymnasium er et godt valg for dem alle. Derfor foreslår vi et bredere og mere praksisrettet gymnasium, som med mere varieret undervisning bedre kan løfte rigtig mange unge, siger adm. direktør i Dansk Industri Lars Sandahl Sørensen.
- Jeg tror, at en stor del af dem vil trives bedre i en mere ligelig kombination af praksis og teori. På den måde vil de have lettere ved at finde deres rette vej i arbejdslivet bagefter.
Dansk Metal og Dansk Industri foreslår, at der fremover skal være to gymnasiale hovedveje:
- en treårig boglig uddannelse, der er rettet mod videregående uddannelser
- en toårig uddannelse, hvor det teoretiske kombineres med praksisorienteret undervisning, hvor man kan prøve et fagområde af og tone sin uddannelse i en bestemt retning, uden at det lukker døre.
Dansk Industri og Dansk Metal tager et opgør med den måde, gymnasiet i dag er indrettet på
Gymnasiet er de flestes førstevalg
- Vi anerkender, at gymnasiet er det populære førstevalg for mange efter folkeskolen, siger Claus Jensen, formand for Dansk Metal.
- Men der er alt for mange unge, som mistrives, fordi de finder ud af, at gymnasiet ikke er noget for dem. Det er for teoritungt.
- Med vores forslag bliver der skabt plads til de unge, som har interesse for det praktiske og anvendelsesorienterede og samtidig gerne vil have en gymnasial uddannelse. Jeg håber, det kan inspirere mange af de unge til at vælge en faglært karriere bagefter.
Adgangskrav til gymnasiet
De to organisationer foreslår, at adgangskravet til det 3-årige gymnasium hæves til syv, så det faglige niveau bliver højere end i dag. Så kan undervisningen være mere målrettet og udfordrende for dem, der vil læse en længere videregående uddannelse bagefter.
LÆS OGSÅ: TEC-formanden vil begrænse adgangen til gymnasierne
Den 2-årige gymnasiale uddannelse skal være en mere lige vej mod erhvervslivet via for eksempel en erhvervsuddannelse eller en af velfærdsuddannelserne. Det vil altså blive en vej til et fag og en profession for de 40 procent af gymnasieeleverne, der ifølge en undersøgelse fra VIVE gerne vil have studenterhuen, men også efterspørger en mere praksisorienteret tilgang til en gymnasial uddannelse.
Studenter ender som ufaglærte
- Der er alt for mange unge, som ikke kommer videre end gymnasiet, og ender som ufaglærte, siger Claus Jensen, som mener, at det er et klokkeklart tegn på, at systemet ikke fungerer, som det skal.
- Folketinget er nødt til at tænke nyt, modigt og ambitiøst. Vi kommer til at mangle endnu flere faglærte på arbejdsmarkedet i de kommende år. Derfor er vi nødt til at skrue på de større strukturelle håndtag, hvis vi skal kunne vende den udvikling,
Flere erhvervsrettede
Håbet er, at ændringerne vil flytte flere over i et erhvervsrettet uddannelsesspor og tiltrække nye målgrupper – både fra de uafklarede og fra den gruppe, der i dag ikke får en erhvervskompetencegivende uddannelse efter gymnasiet. På den måde løftes det faglige niveau for alle, samtidigt med at det er et trygt sted at være i tvivl, lyder det fra de to organisationer.
- Det er vigtigt, at vi ikke ser de gymnasiale uddannelser som en naturlig forlængelse af skolegangen, konkluderer Lars Sandahl Sørensen og Claus Jensen, der understreger, at det toårige gymnasium ikke lukker de unges mulighed for en lang videregående uddannelse. Det kræver blot et halvt års overbygning.
Du kan læse meget mere om Dansk Industri og Dansk Metals gymnasieudspil her.
