23948sdkhjf

Kniber det med hørelsen? Få en gratis høretest!

”Hva’?” Bruger du det ord oftere end tidligere, eller kender du én, der gør? Så er det måske på tide at få foretaget en høretest.

Og når du bor i Nordjylland, kan du få den foretaget i eget hjem. Og det er endda gratis! Så der er ingen undskyldninger.

Lyder det for godt til at være sandt? Jamen, den er altså god nok. Din Kørende Høreklinik kører rundt i Nordjylland, så du kan få en høretest hjemme eller din pårørende kan. Du behøver ikke at være gangbesværet eller have andre skavanker – ud over hørelsen – for at få besøg af den mobile høreklinik.

Tryghed frem for alt
Det er ikke alle, der har lyst til at komme til mine fysiske butikker,” fortæller Jakob Kraft, indehaver af Din Kørende Høreklinik. ”Det kan der være flere forskellige årsager til – både fysiske og psykiske – men vi spørger ikke. Vil kunden have foretaget en høretest i eget hjem, så rykker vi ud. Sådan er det bare!” fortsætter han.

Jakob Kraft har mange års erfaring med hørelse og høreapparater og har en god forståelse og medfølelse for andre mennesker.

Det vigtigste for mig – ud over at give folk muligheden for at få en bedre hørelse – er, at dem, jeg besøger, er trygge ved mig og stoler på, at jeg giver dem en pålidelig og professionel vurdering af deres hørelse og situation. Så de kan få et høreapparat, der passer perfekt til dem, hvis det er nødvendigt.” Slutter Jakob.

Trænger du til en høretest?
Nu er det jo ikke sådan, at du kan afgøre om din eller din pårørendes hørelse er nedsat, bare fordi vendingen ”hva’?” bliver brugt lidt oftere end ellers.

Andre symptomer på nedsat hørelse kan være:

·        Lydniveauet på tv’et bliver stadigt højere

·        Susen for ørerne, når mange er samlet

·        Andre folk synes, at du er begyndt at råbe

Selvfølgelig kan lydniveauet ændre sig fra udsendelse til udsendelse i tv’et, men skruer du højere og højere op for volumenknappen og aldrig ned, så kan det være et tegn på, at du skal få din hørelse testet.

Eller hvis du synes, at andres snakken bliver til en mumlen og susen, når der er flere, der taler samtidig i nærheden af dig.

Et andet tegn kan være, at du selv hæver stemmen. Mange taler nemlig højere, når de ikke selv kan høre andre.

Få en gratis høretest hjemme
Nedsat hørelse er ikke bare irriterende, det kan også få negativ indflydelse på dine sociale aktiviteter. Og når nu du kan få en gratis høretest hjemme hos dig selv, hvorfor så ikke slå til?

Send til en kollega

0.079