Grundlæggende kan man brandsikre på to måder: Enten ved at analysere den enkelte bygning og designe brandsikringen individuelt til netop den. Eller ved at bygge med konstruktioner, som på forhånd er accepteret som brandsikre, som det skete i forbindelse med opførelsen af Lisbjerg Bakke ved Aarhus. (Foto: Velfac)

Mangel på præaccepterede løsninger gør byggeri med træ dyrt og langsommeligt – og forsinker udbredelsen af træhusbyggeri

Vi skal bygge langt mere i træ. For træ er CO2-neutralt og mere klimavenligt end beton, stål og tegl. Mere træbyggeri ses derfor som en af de bedste måder, byggeriet kan bidrage til de klimamål, Danmark har sat sig.

Men genvejen til grøn omstilling via træbyggeri er belagt med snublesten. Dels er byggebranchen ikke gearet til at bygge med træ, og der er ”tekniske” forhindringer. En af dem er de brandkrav, som stilles til danske bygninger. Ikke nok med, at der mangler konkrete erfaringer med at bygge i træ, der hersker også usikkerhed omkring store dele af de brandløsninger, der skal til for at bygge højt og stort i træ, eller hvis man vil bygge med nye innovative materialer og konstruktioner. Både blandt udførende, rådgivere, bygherrer og myndigheder.

Præaccepterede løsninger

Eksempelvis hos Københavns Kommune. På en eksperthøring om træbyggeri hos Folketingets Boligudvalg i november fortalte Karsten Biering Nielsen, vicedirektør i Københavns teknik- og miljøforvaltning, at man anser træbyggeriet, som en driver og trendsætter for bæredygtig vækst i byggeriet.

En vigtig udmelding, for netop København er selv en driver og trendsætter for den kommunale byggeaktivitet, og kommunen kan opføre træbyggeri i en skala, som flytter noget i CO2-regnskabet. Langt de fleste af byens kvadratmetre ligger i etageejendomme, 95 pct. af dem er mellem 5-7 etager.

Kommunen savner dog erfaringer med træet: Hvordan renoverer og ombygger man en træbygning, hvordan med de byggetekniske løsninger til forskellige bygningstyper, og hvordan håndterer man de økonomiske risici ved byggeproces og drift. Brandproblematikken var et særskilt punkt under udfordringerne ved træbyggeri:

Lovgivningen på brandområdet har tidligere været en svær parameter for rådgivere og myndigheder at navigere i. Vi savner stadig byggestenene i form af eksempler og flere præaccepterede løsninger, konstaterede han.

For nylig har kommunen besluttet, at træbygninger må være højere end de hidtidige tilladte 3-4 etager. Helt op til 45 meter. Men den slags højhusbyggeri findes der ikke præfabrikerede løsninger til. Indtil nu har der kun eksisteret præaccepterede løsninger for træbyggeri op til 4 etager. På endnu en høringsdag to dage senere præsenterede Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen dog nogle nye vejledninger og et par præaccepterede løsninger for træbyggeri op til 5 etager.

Hurtigere og billigere

Behovet for flere præaccepterede løsninger er langt større og de ses som afgørende for at udbrede træbyggeriet.

– Alt andet end præacceptererede løsninger kræver dokumentation for, at de valgte løsninger er brandsikre nok, fortæller Brian V. Jensen, leder af Brandteknisk rådgivning hos Dansk Brand- og Sikringsteknisk Institut (DBI).

Den analytiske dokumentation af brandforhold er umiddelbart en længere og mere besværlig godkendelsesproces, mens den såkaldt præskriptive vej med præaccepterede løsninger kan ske ud fra opslag i vejledningerne til bygningsreglementet.

Rammer ekstra hårdt

Manglende brandrådgivere er et selvstændigt problem, men i kombination med manglende præaccepterede løsninger, rammes træbyggeriet ekstra hårdt.

Ved omlægningen af den tekniske byggesagsbehandling fra kommunerne til eksterne rådgivere, var forventningen at 80 % af byggesagerne kunne godkendes i brandklasse 1 og 2. Byggeri i de lavere klasser kræver, at man bygger med præaccepterede løsninger.

- Når vi har præaccepterede løsninger stilles der ikke særlig store krav til de brandcertificerede rådgivere, der skal godkende bygningen. Men bygger vi nyt og anderledes, bliver det en markant større opgave, siger Jens Kastvig.

Det er gået næsten stik modsat med brandcertificeringen. Uden de præaccepterede løsninger ender byggesagen nemlig i de to øverste, klasse 3 og 4.

 – Her kræves grundigere behandling og omfattende dokumentation for de brandsikrende tiltag. Det bliver hurtigt meget dyrt, og mange bygherrer foretrækker kendte løsninger, der kan holdes i en lavere brandklasse. Eller dropper de det klimavenlige træ og bygger i beton og stål, forklarer Jens Kastvig.

Moderne træbyggeri udfordrer

– Hvis bare det kommende træbyggeri kunne holde sig til tæt-lav bebyggelse og op til nu fire etager, så ville der slet ikke være nogle problemer. Her har vi de præaccepterede løsninger, der skal til, siger Brian Jensen.

De hidtidige præaccepterede løsninger for træbyggeri indebærer inddækning af træet bag ubrandbare materialer i de bærende konstruktioner. Og ellers installering af et sprinkleranlæg. Nu lægges der op til højere og mere komplekst træbyggeri, med udstrakt brug af nye bæredygtige materialer og ofte brugt utraditionelt.

– Vi har i årevis bygget med træ i konstruktionerne, som var skjult bag skalmure og gipsvægge. Det kan vi sagtens. Nu vil vi gerne have mere synligt træ i de bærende konstruktioner og bruge materialer, som brænder på andre måder, end det vi kender. Men små materialeændringer og sammensætninger kan forandre måden en konstruktion brænder på, forklarer han.

Brian Jensen nævner eksemplet med CLT, som mange efterhånden opfatter som et standardprodukt.

– Men det er det ikke. Der kan være forskel på limen, der bruges, og måden elementet konstrueres på. Tilsammen betyder det, at tilsyneladende ens elementer, kan have forskellige brandegenskaber. Derfor skal der indsamles viden om, hvordan de forskellige elementer opfører sig, når de indgår i præaccepterede konstruktioner, siger Brian V. Jensen.

Brug for eksempel-byggerier

Den manglende erfaring med høje eller mere innovative trækonstruktioner rammer det træbyggeri, som står på spring.

Fra flere sider har der derfor været udtrykt stort ønske om at få sat skub i eksempelbyggerier og udviklingen af præaccepterede løsninger - og i øvrigt ryddet op i en række uhensigtsmæssige brandkrav, der stilles i det nuværende bygningsreglement til træ, men ikke til beton og stål.

– Det handler om viden og traditioner. Vi har de præaccepterede løsninger til beton og stål, fordi vi har bygget mange år med dem. Det tager tid at opbygge samme erfaringer med træbyggeriet, mener Brian Jensen.

Og der er ingen nemme genveje, påpeger Jens Kastvig:

 - Man kan ikke bare efterligne træbyggeri fra vores nabolande. Brandsikkerheden udgøres af helheden omkring materialer, byggetekniske løsninger og beredskabet. Det kan også være antallet af brandmænd der kan rykke ud til en brand, eller afstanden mellem bygningerne. Der er altså mange forhold, der har betydning for hvordan man kan bygge uden at gå på kompromis med sikkerheden, siger han.

Politikerne må frem på banen

Både Brian Jensen og Jens Kastvig er enige om, at opbygningen af præaccepterede løsninger til træbyggeriet tager tid. Spørgsmålet er, om man vil vente på det.

- Heldigvis sker der noget nu med flere vejledninger og eksempler allerede her fra årsskiftet. Men det skal nok gå hurtigere end embedsværket normalt arbejder, hvis det for alvor skal give mærkbare resultater, mener Jens Kastvig.

Han peger også på de forsinkelser, der kan forventes i høringsprocesserne, når der gøres indsigelser mod foreslåede præaccepterede løsninger - fordi nogle af de høringsberettigede mener, at de udgør en forøget brandrisiko.

– Det virker som om, at politikerne har fået øjnene op for, at træhusbyggeriet bidrager til den grønne omstilling. Men de skal nok også beslutte sig for at fremme det noget mere. De kan f.eks. vedtage administrativt, at det er ok at bygge op til 7 etager i træ. Ellers tager det flere år, før vi har de præaccepterede løsninger, der skal til for at få volumen på træbyggeriet, vurderer han.

Grundlæggende kan man brandsikre på to måder: Enten ved at analysere den enkelte bygning og designe brandsikringen individuelt til netop den. Eller ved at bygge med konstruktioner, som på forhånd er accepteret som brandsikre, som det skete i forbindelse med opførelsen af Lisbjerg Bakke ved Aarhus. (Foto: Velfac)

 VI STÅR MIDT I EN OMSTILLING

Også hos MOE, rådgivende ingeniører med speciale i træbyggeri og med brandcertificerede rådgivere på højeste niveau, spejder man efter de præaccepterede løsninger.

– Man kan godt komme i mål med at designe sin bygning gennem dokumentation for de brandtekniske løsninger. Men det er rigtig omkostningstungt og en svær fødsel for træbyggeriet. Også fordi vi står midt i en omstilling, hvor der mangler certificerede brandrådgivere, påpeger Jens Kastvig, forretningschef for brandområdet i MOE og selv certificeret brandrådgiver til tredjepartskontrol.

Læs også: Tømrermester jagter brandsikre løsninger

Læs også: Tvivl om brand-standard for facadetræ

Artiklen er en del af temaet PASKRAM .