23948sdkhjf

Nu skal vi være klogere på det murede byggeri

Det murede byggeri er kommet for at blive. 

Med en lang byggetradition i tegl og et enormt renoveringspotentiale af eksisterende muret byggeri, er en udvikling af både murerfaget, opkvalificering af arbejdskraften og videndeling om materialet vigtigt. 

Arkitektskolen Aarhus, Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet og Teknologisk Institut, Center for Murværk er gået sammen for at imødekomme aktuelle og fremtidige kompetencebehov og højne kvaliteten og produktiviteten i byggebranchen inden for det murede byggeri. Det skriver de tre samarbejdspartnere i en pressemeddelelse. 

Én af initiativtagerne til det nye samarbejde, centerchef ved Teknologisk Institut Grith Bech-Nielsen, er glad for, at der nu bliver sat ekstra fokus på tegl som byggemateriale. Hun eksempelvis ser et behov for at styrke og videreudvikle arkitekters og ingeniørers kompetencer inden for det murede byggeri,

- En del af samarbejdet handler om at udvikle og gennemføre fælles og tværfaglige udviklingsprojekter. Det vil gavne både uddannelserne og virksomhederne, siger Kasper Lynge, siger udviklingschef på Ingeniørhøjskolen, Aarhus Universitet.

Et budskab på samme linje kommer fra Thomas Bo Jensen, forskningschef og professor på Arkitektskolen i Aarhus. 

- Det murede byggeri hviler på utallige generationers omhyggelige arbejde med at stable sten på sten og udvikle æstetiske udtryk og bæredygtige konstruktioner, som er blevet en naturlig del af vores kultur. Dette er ikke foregået ensidigt, i lukkede fora, men i samarbejder imellem håndværkere og bygmestre, ingeniører og arkitekter. Men vi har brug for at udvikle materialet og vores viden om de murede konstruktioner i takt med tidens mere komplekse krav til byggeriet, og det sker bedst i et tværfagligt samarbejde mellem videninstitutioner, uddannelser og brancher, siger Thomas Bo Jensen. 

Konsortiet ønsker både at have fokus på murværks rolle i den bæredygtige og klimavenlige dagsorden, at undersøge nye muligheder for murværket samt at styrke den teknologiske og digitale udvikling, både af murværksfaget og branchen som helhed. Det skal blandt andet ske ved at danne netværk blandt aktørerne, blandt andet en netværksgruppe om Murværk.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094