Kæmpeordre til Siemens
Vindmølleproducenten skal levere 385 MW til et projekt i Østersøen.
Arkona-vindmølleparken skal efter planen være klar til drift i 2019, og til den tid vil den kunne levere strøm til 400.000 tyske husstande.
Vindmøllerne skal installeres i Østersøen 35 km ud fra den tyske ø Rügen.
- Dette er den første ordre på vores store direct drive-vindmølle til et projekt i Østersøen. Det er ligeledes den anden offshore vindmøllepark, vi rejser for E.On i tysk farvand. Vi er glade for, at E.On og Statoil igen har valgt vores offshore-vindmøller til en offshore-vindmøllepark, så vi kan fortsætte vores gode partnerskab med disse to virksomheder, siger Michael Hannibal, CEO for Siemens Wind Power and Renewables Division.
Siemens har tidligere leveret 80 vindmøller til E.Ons Amrumbank West i den tyske del af Nordsøen, og i december 2015 offentliggjorde Siemens, at man skulle levere fem 6 MW-vindmøller til Statoils Hywind-projekt i Skotland.