Brug skiltet til at synliggøre virksomheden
Deko Dekoration opfordrer håndværksmestrene til at bruge kravet om skiltning til en aktiv markedsføringsindsats. Deko Dekoration har produktudviklet sine håndværkerskilte, så der kan tilkøbes en klar akrylboks, hvor håndværksmesteren kan placere flyers med diverse kontaktoplysninger, som interesserede kan tage et eksemplar af, når de går forb.
- Men, siger direktør Henning Hansen, Deko Dekoration i Slots Bjergby nær Slagelse, det er nu ikke så slemt endda, hvis man lige får tænkt scenariet igennem.
Selvom det er første gang Henning Hansen ligefrem kan forvente øget salg i kølvandet på lovgivning i forbindelse med bekæmpelse af sort arbejde, så understreger han, at håndværksmestrene aktivt kan bruge de nye skiltekrav til at gøre sig mere synlige og dermed også øge mulighederne for at opnår flere opgaver og øget omsætning.
Akrylboks med flyers
- Det er ofte sådan i et villakvarter, at når der er byggeaktivitet hos en af naboerne, så smitter det af. De øvrige beboere i kvarteret er ofte meget interesserede i, hvilken håndværksmester der er i gang bl.a. fordi de måske selv pusler med tanken om at få skifte vinduer eller lagt nyt tag. Når håndværksmestrene nu skal skilte foran de huse de arbejder på, ja, så kan alle jo lige notere navn og telefonnummer og få en snak om fremtidige opgaver, siger Henning Hansen.
Han har produktudviklet sin serie af håndværkerskilte, så der kan tilkøbes en klar akrylboks, hvor håndværksmesteren kan placere flyers med diverse kontaktoplysninger, som interesserede kan tage et eksemplar af, når de går forbi.
- På den måde, kan kravet om byggepladskilte blive et aktivt element i håndværksmestrenes markedsføring, understreger Henning Hansen.
Deko Dekoration har et meget bredt produktprogram, når det gælder skiltning fra håndværker- og byggepladsskilte til opbygning af stande og avancerede designløsninger til skiltning i alle former for bygninger.
Også når de gælder de nye regler om, at håndværksmestrenes gulpladebiler fra årsskiftet skal forsynes med firmanavn/logo og CVR-nummer, har Deko Dekoration løsninger.
- I respekt for, at håndværkere er travle mennesker, har vi i øjeblikket bl.a. et godt tilbud på, at de kan komme forbi med bilen og får en kop kaffe mens vi monterer CVR-nummeret på bilen, forklarer Henning Hansen.
LÆS OGSÅ: Så skal skiltet stikkes I jorden