23948sdkhjf

Store byggeopgave bør give mere beskæftigelse i mindre virksomheder

Mindre virksomheder har svært ved at byde på store opgaver. Dansk Håndværk efterlyser større forståelse fra udbydernes side om at tilpasse deres udbud
- Store offentlige anlægsopgaver giver masse af jobs i håndværks- og byggesektoren - også til de små virksomheder. Sådan lyder det ofte, når store byggeopgaver præsenteres for offentligheden. Med det er langt fra tilfældet, siger formanden for Dansk Håndværk, Niels Techen.

- De fleste danske virksomheder har mellem 10 og 20 ansatte. Og derfor er det begrænset, hvor store opgaver de kan påtage sig.

Problemet er, at man starter med opgaver i milliardklassen. Og selv om udbydere af god vilje bryder opgaverne ned i klumper på 100 eller 50 millioner, er det stadigt meget få virksomheder, der kan magte den opgave. Det er et problem for både virksomheder, beskæftigelse og effekten af de offentlige byggeopgaver, som gerne skulle skabe vækst også i de lokalområder, hvor byggerierne foregår, fremhæver Niels Techen

- Heldigvis har vi set at nogle kommuner har forstået problemet, og nu tilpasser deres udbud i mindre fagentrepriser. Det hjælper de mindre firmaet, og giver tilmed kommunen bedre eller billigere løsninger.

Aarhus Kommunen udbyder for eksempel ofte i mindre fagentrepriser, og det betyder både, at lokale firmaer kan være med og at der bliver flere om at byde. Dermed øges konkurrence om pris og kvalitet.

Dansk Håndværk har i de forløbne år været i dialog med en række kommuner om brug af fagentrepriser.

Det har fået nogle af dem til at ændre på deres udbudsform. Nu efterlyser vi, at man også ved de store statslige anlægsopgaver bliver mere opmærksomme på, at man skal dele så mange opgaver som muligt op i størrelser, hvor hovedparten af de små og mellemstore håndværksvirksomheder på en eller anden måde kan være med, siger formanden for Dansk Håndværk.

tøtte
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.088