23948sdkhjf

Grønt tag med indbygget LAR-løsning

Hvert år siden 2000 har Scandinavian Green Roof Association uddelt Årets Grønne Tag til den virksomhed, som i løbet af året har præsenteret det mest innovative grønne tag i hele Skandinavien. I år vandt det nye Novo Nordisk Domicil i Bagsværd
Årets Grønne Tag har i mere end 10 år fejret innovative grønne tagløsninger. Prisen, der uddeles af Scandinavian Green Roof Association, er tildelt det grønne tag på Novo Nordisk Domicil i Bagsværd, som er skabt med bl.a. Byggros’ grønne tagsystem Diadem og Urban Green biotoper.

- Novo Nordisk Domicil i Bagsværd er et projekt, hvor muligheder for rekreation og smart regnvandsafledning er kombineret med stor opmærksomhed på de økologiske værdier. Med tre indfødte biotoper og innovativt design er der skabt et bølgende landskab, hvor park og tag smelter sammen, skriver Scandinavian Green Roof Association om vinderen.

Nye løsninger til særlige udfordringer

Det grønne tag er skabt i et samarbejde mellem SLA, Skælskør Anlægsgartnere og Byggros, som har leveret og rådgivet om det grønne tag. Projektet har givet store tekniske udfordringer, herunder dét at have jord og planter på et skråt tag uden at ankre dem fast igennem tagmembranen.

- Når man ankrer et grønt tag fast igennem tagmembranen, kan det give problemer med utætheder. Derfor skabte vi en løsning, hvor vi ved at lave et sammenhængende underlag får taget til at holde sig selv på plads. Helt simpelt fungerer det lidt som at placere en saddel på en hest, hvor man skaber balance ved at fordele vægten rigtigt, forklarer Torben Hoffmann, teknisk ansvarlig for grønne tage hos Byggros.

Det ambitiøse projekt har fordret udvikling af nye løsninger, som kunne tilpasses de særlige forhold:

- Bl.a. er vores Diadem-system blevet anvendt til projektet. Her har vi skabt en ny vildeng-sedummåtte til taget samt særlige jordsubstrater, som er blevet optimeret til formålet for at give netop dette tags planteliv optimale livsvilkår, forklarer Torben Hoffmann og fortsætter:

- Samtidig er der blevet inkorporeret et LAR-system (lokal afledning af regnvand), som sørger for at genbruge regnvandet til vanding i tørkeperioder. Dermed er taget selvforsynende med vand.

Tæt samarbejde skaber resultater

Godt samarbejde er ofte en vigtig forudsætning, når man går fra planlægning til udførsel af nyskabende projekter. Her har SLA, Skælskør Anlægsgartnere og Byggros gjort god brug af den specifikke viden, som hver part har bragt med til bordet:

- I arbejdet med Novo Nordisk Naturpark har vi i SLA haft et endog meget tæt og godt samarbejde med Byggros. For os som designere er et sådant samarbejde guld værd. Det er fantastisk, at vi her sammen har kunnet skabe et grønt tag, der giver så meget værdi til sine omgivelser. Og så er det fantastisk, hvordan Byggros og Urban Green kan gøre emner som biodiversitet, bæredygtighed og klimatilpasning til en god forretning – for både kunde, bygherre og rådgiver, siger Rasmus Astrup, partner og projektdirektør i SLA.

tøtte
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078