23948sdkhjf

Boliginvesteringerne halter stadig bagefter

Eftersom det primært er investeringer i store offentlige anlægsprojekter, der trækker fremgangen i byggeriet op, kommer det ikke de mindre virksomheder til gode, mener Danske Byggecentre
- Danskernes investeringer i boliger i 4. kvartal 2014 ligger med et fald på 1,7 pct. i forhold til 3. kvartal markant under niveauet for anlægsinvesteringer, som er steget med 7,9 pct

Niveauet for boliginvesteringer er samtidig knap 2 pct. lavere end for samme periode sidste år. Det på trods af, at bruttonationalproduktet og det private forbrug begge er vokset i samme kvartal.

Det konstaterer adm. direktør hos Brancheforeningen Danske Byggecentre, Palle Thomsen.

- Det overrasker mig desværre ikke, at der har været tilbagegang i boliginvesteringerne i 4. kvartal. Når vi taler med vores medlemmer, melder de stadig om, at det går trægt, særligt med de større projekter som eksempelvis renovering og forbedringer af private boliger, siger Palle Thomsen.

Udkantsdanmark mærker ikke fremgangen

- Eftersom det primært er investeringer i store offentlige anlægsprojekter, der trækker fremgangen i byggeriet op, kommer det ikke de mindre virksomheder til gode, da det er ganske begrænset, hvilke virksomheder der reelt har mulighed for at nyde godt af de mange offentlige anlægsmilliarder, der bliver pumpet ud i samfundet. Samtidig er investeringerne ofte koncentreret omkring de større byer, hvor aktiviteten i forvejen er høj.

- Tallene illustrerer meget godt, at den vækst, politikerne taler om der er i byggeriet, hovedsageligt stammer fra de meget store investeringer, der er foretaget i offentlige anlægsprojekter. Den samlede fremgang giver således ikke flere ordrer hos mindre håndværkere i udkantsområderne og de mange relaterede erhverv som eksempelvis byggecentre, der leverer til håndværkerne, siger Palle Thomsen.

tøtte
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078