23948sdkhjf

Dansk Håndværk får ny direktør

Morten Frihagen er udpeget til ny direktør for Dansk Håndværk. Han skal give foreningen en skarpere profil for at øge fokus på de små og mellemstore virksomheder
Arbejdsgiverforeningen Dansk Håndværk udpeger i dag sin nye direktør. Det bliver cand. jur. Morten Frihagen, der i de sidste fire måneder har været leder af organisationens sekretariat.

Med direktørskiftet skal foreningen nu i gang med at udarbejde en ny strategi for fremtiden, og her vil der blive sat fokus på at skabe en skarpere profil med kant, forklarer Morten Frihagen. Dansk Håndværk vil fortsat arbejde benhårdt på at være arbejdsgiverorganisation for de små og mellemstore håndværksvirksomheder.

- Der er stor forskel på en stor og en lille virksomheds behov - og derfor er der særligt brug for, at nogen taler de mindre virksomheders sag og varetager deres interesser. Man kan bare gå ind på en stor byggeplads, så vil man lynhurtigt opleve, at der er kæmpemæssig forskel på, hvordan en lille underentreprenør oplever virkeligheden til forskel fra den store byggekoncern, der har alle ressourcerne derhjemme på kontoret. Eller besøge en mindre virksomhed i landdistrikterne, og opleve en helt anden og tættere kultur end den man kender fra et åbent kontorlandskab på 4. etage, forklarer Morten Frihagen.

Han vil sørge for at Dansk Håndværk holder skarp fokus på, præcist hvor arbejdsgiverorganisationen kan hjælpe medlemmerne:

Hjælpe i gråzonen

- Man skal gøre det man er god til - og være god til det man gør. Vi kan slet ikke lære medlemmerne, hvordan de skal drive en virksomhed. Det er de knald dygtige til selv. Men vi skal være der, når de støder på en forhindring i udkanten af det, de selv er bedst til. Når der er en ny lov, et administrativt krav eller der opstår et juridisk problem eller et problem i forhold til medarbejdere. Den slags opgaver, som en dygtigt håndværker ikke selv kan eller skal kunne håndtere.

Den grå zone, der ligger rundt om virksomhedens drift, hvor man kommer i tvivl, eller går i stå, men hvor man så blot tager telefonen og ringer til os, forklarer Morten Frihagen.

Den nye direktør har brugt den seneste tid på at afklare forventningerne til den skarpe profil med arbejdsgiverforeningens bestyrelse, og her er der store forventninger til de kommende år:

- Vi kender jo Morten Frihagen som en utrolig kompetent leder, der har arbejdet i huset i adskillige år, og som har en stor tillid hos medlemsvirksomhederne, der er vant til at tale med ham. Og som en der også kan tale SMV'ernes sag i forhold til de politiske emner, vi har fokus på, siger formanden for Dansk Håndværk Niels Techen.

Talerør for de små

De politiske problemer er nemlig den anden del af Dansk Håndværks store opgave de kommende år. At være den organisation, der får gjort opmærksom på, at specielt de mindre håndværksvirksomheder har problemer, når der kommer unfair konkurrence fra udenlandske virksomheder, eller når kommuner og staten udbyder opgaver i så store klumper, at de små slet ikke kan være med, og når der skal findes løsninger, så virksomhederne uden for de store byområder kan overleve og holde lokalsamfundene i gang.

Den del af opgaverne har bestyrelsen og den nye direktør også brugt tid på at definere, i løbet af den seneste måned.

Morten Frihagen er uddannet jurist og har de seneste 3 år arbejdet som chefjurist i arbejdsgiverforeningen. Inden da var han jurist i Håndværksrådet, der har kontorer i samme bygning, og som Dansk Håndværker er en del af. Morten Frihagen er 38 år, bor i Køge med hustruen Sidse og deres 3 børn.

tøtte
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093