23948sdkhjf

Brugt arbejdstøj får nyt liv på Balkan

L.Brador giver brugt arbejdstøj nyt liv og forærer arbejdsbukser til Balkan. Der er indsamlet over 1.100 bukser, og sammen med hjælpeorganisationen Human Bridge afleverer L.Brador nu bukserne til hjælpearbejdere, som arbejder med oprydningen i det oversvømmelsesramte Balkan
I foråret har L.Brador gennemført en indsamlingsaktivitet for at give brugt arbejdstøj nyt liv. Professionelle håndværkere i Norden er blevet opfordret til at aflevere brugte arbejdsbukser, som derefter er sendt til udsatte områder, hvor der er stort behov for arbejdstøj. Totalt er der indsamlet over 1.100 bukser, og sammen med hjælpeorganisationen Human Bridge afleverer L.Brador nu bukserne til hjælpearbejdere, som arbejder med oprydningen i det oversvømmelsesramte Balkan.

Arbejdstøjmærket L.Brador har sammen med 135 bygge- og industriforhandlere i Norden været med og har indsamlet brugte arbejdsbukser fra professionelle håndværkere.

Interessen for at aflevere sine brugte arbejdsbukser og samtidigt gøre noget godt, har været over al forventning. I alt er der indleveret cirka 1100 arbejdsbukser, hvoraf cirka 800 bukser går videre til indsamling efter sortering og vask.

- Vi er meget taknemmelige for den positive respons, vi har fået fra alle, som har været med og har foræret tøj, som kan genbruges og gøre stor nytte i andre lande. Engagementet for at gøre noget godt har været stort, og mange butikker har spurgt til muligheden for at forlænge indsamlingsperioden, siger Roger Rasmussen, Brand Manager hos L.Brador.

Stort behov for arbejdstøj på Balkan

I fællesskab med hjælpeorganisationen Human Bridge vil arbejdsbukserne nu blive afleveret til områder, hvor efterspørgslen på sikkert arbejdstøj er stort. Tidligere på året blev Balkan ramt af store oversvømmelser. Den første sending vil nu gå til de hjælpearbejdere, som arbejder med genopbygningen af de ramte områder.

Human Bridge har stor erfaring med at arbejde med tekstiler, som kan gøre fortsat nytte i trængende områder. Sammen planlægger vi opfølgende initiativer, og vores forhåbning er allerede i løbet af efteråret at lave lignende indsamlinger til trængende i andre ramte lande, siger Roger Rasmussen.

tøtte
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.115