23948sdkhjf

25.000 kvm gulvbelægning til Maersk-bygningen

Tæppeland Erhverv vinder stor gulvordre på fagentreprisen til Maersk-bygningen på Panum Instituttet
Tæppeland Erhverv fortsætter sin succes med en ny stor gulvordre på fagentreprisen til Maersk-bygningen på Panum Instituttet. Aftalen, der netop er indgået med Bygningsstyrelsen er på i alt ca. 25.000 kvm. gulvbelægning.

Tæppeland Erhverv A/S, der i 2013 blev udskilt fra Tæppelands detailforretning under nye ejere, fortsætter dermed sin succes som en af Danmarks største leverandører af gulvbelægning til virksomheder. Med den nye storordre har selskabet p.t. en ordreportefølje på ca. 60 mio. kr. – eller ca. 140.000 kvm. gulv. Udover Mærsk-bygningen på Panum er de væsentligste nye og igangværende projekter:

• Københavns Universitet, KUA 3 for Elindco (ca. 35.000 m2 linoleum -, vinyl- og trægulve)

• Boligbyggeri på Margretheholmen på Amager for det ny Sjælsø Management på ca. 33.000 m2

• traditionelle trægulve på strøer

• Mærsk Drillings nye hovedkvarter i Lyngby for PFA/Datea /EK Entreprise (ca. 10.000 m2 tæpper ogtrægulve)

• DOKK1, Urban Media Space Center i Aarhus for Århus Kommune på ca. 9.000 m2 EDB- og trægulve

- Jeg er stolt over, at vi bl.a. med vores nye ordretilgang til Mærsks Panum-bygning kan fastholde og udbygge den fremgang, vi har haft, siden vi købte Tæppeland Erhverv i 2013. Det er en hård branche og en generel svær tid for branchen, men jeg og mine 50 dygtige kolleger har opnået vores succes ved stædigt at fastholde Tæppeland Erhvervs spidskompetencer som totalentreprenør for virksomhederne, når det gælder gulvlægning.

Vores fokus på ikke bare konkurrencedygtige priser, men også på vores mere end 50 års erfaring inden for totalrådgivning og sikker projektstyring betyder, at vi nu har den ordretilgang, der for alvor viser, at vi nu er konsolideret efter vi købte erhvervsdelen fri af Tæppeland i 2013, siger adm. direktør Søren Hovgaard Christiansen.

Direktøren oplyser desuden, at Tæppeland Erhvervs 2014-omsætningsbudget på 50 mio. kr. ser ud til at

blive realiseret – med sorte tal på bunden, og udsigt til yderligere vækst på top- og bundlinje i 2015.

Samtidig med nyheden om den nye ordretilgang er der mere godt nyt for Tæppeland Erhverv. Jesper Hem er optaget i kredsen af ejere for yderligere at styrke selskabet. Jesper Hem vil bidrage med sin store erfaring inden for driftsøkonomi, finansiering og kapitalstruktur.

De hidtidige ejere, Søren Hovgaard Christiansen og Allan Jacobsen, fortsætter som ejere med hhv. 51 pct. og 24 pct. af aktierne i selskabet, mens Jesper Hem indtræder med en aktieandel på 25 pct.. Virksomheden vil fortsat blive ledet af adm. direktør Søren Hovgaard Christiansen.

tøtte
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063