23948sdkhjf

Partnerskab for murere

Certificeringsordningen Flisepartneren skal hjælpe mureren med at udbygge sin forretnings professionelle fundament
Med certificeringsordningen Flisepartneren vil ARDEX nu hjælpe og ruste landets murere til at komme på forkant med markedets stigende krav om specialisering, professionalisering og forretningsudvikling.

- Konceptet bag Flisepartneren er udviklet i tæt dialog med udvalgte murere, så mureren får de nødvendige værktøjer til at møde de udfordringer, der tegner hans hverdag anno 2014, siger adm. direktør i ARDEX Michael Nielsen.

- Mureren opererer i dag i et meget komplekst marked. Produktudviklingen går hurtigt, og kunderne efterspørger stadigt mere individuelle og specialiserede løsninger. Samtidig kommer der hele tiden flere juridiske, byggetekniske og miljømæssige krav. Flisepartneren giver mureren de nødvendige værktøjer, så han kan navigere sikkert i forhold til alle disse udviklinger, forklarer Michael Nielsen om baggrunden for Flisepartneren.

Hele vejen rundt

Som Flisepartner uddannes mureren i at udføre højt specialiserede opgaver inden for bl.a. vådrum, storformatfliser, trappeløsninger, offshore og meget andet, hvor der er stigende efterspørgsel. Der findes fra ordningens start 14 forskellige certificeringer, og mange flere er på tegnebrættet. Samtidig bliver mureren en del af Flisepartnerens landsdækkende professionelle netværk, der åbner op for faglig og forretningsmæssig sparring.

Flisepartneren omfatter desuden kurser i bl.a. byggejura, så mureren kan få en hurtig ajourføring i forhold til de gældende krav. Derudover giver Flisepartneren mureren mulighed for at få hjælp til udvikling af markedsførings- og salgsstrategi, opsætning af hjemmeside, udarbejdelse af professionelle visitkort osv.

- Flisepartneren kommer omkring hele murerens forretning, fra de specialiserede faglige løsninger til de mere overordnede forretningsmæssige overvejelser. Det er et helt univers omkring mureren, hvor han kommer til orde, og hans synspunkter står helt centralt. Det handler både om viden og knowhow, men i høj grad også om netværk og gensidig sparring, påpeger Michael Nielsen.

Solidt forarbejde

ARDEX har forud for lanceringen af Flisepartneren brugt næsten et år på at udvikle og afstemme konceptet og har bl.a. været i tæt dialog med en lang række murerfirmaer og forhandlere for at kortlægge præcist, hvor murerens behov anno 2014 ligger.

- Det intense forarbejde har skullet sikre, at konceptet virkelig giver mureren den værdi, som vi har ambitioner om. Vi har erfaret, at der især er en stor gruppe af unge og midaldrende murere, som er meget opmærksomme på, at markedet i dag ser helt anderledes ud end for ti år siden, hvilket kræver nye redskaber og nem og hurtig adgang til den nyeste opdaterede viden.

Her er det vigtigt, at vi i fællesskab tager det ansvar på os, påpeger Michael Nielsen.

tøtte
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093