23948sdkhjf

Lille betonproducent på sygehus

Lille spiller på markedet løber med de helt store opgaver inden for sygehusbyggeri. Fårup Betonindustri leverer og monterer betonelementerne til sygehusbyggeriet i Skejby
Danmarks største sygehusbyggeri foregår i dette øjeblik i Skejby nord for Aarhus. Det er en byggeplads på hele 300.000 kvm. og her har Fårup Betonindustri en betydelig finger med i spillet, hvad angår at få akutmodtagelse og hoved-neuro-center op at stå, bogstaveligt talt.

Fårup Betonindustri leverer og monterer betonelementerne til de kommende sygehusbygninger, bl.a. andet 18.000 kvm. vægge og 2.000 meter søjler.

Hovedentreprenør på råhus og lukning, Poul Pedersen A/S, kender Fårup Betonindustri fra tidligere samarbejder og bød dem derfor med til bordet på byggefelt N4. Projektgruppen i DNU (Det Nye Universitetshospital i Aarhus) var skeptiske over for den lille underleverandør, men Søren Nøhr Rasmussen, direktør og partner i Poul Pedersen A/S, stod på mål for den Østjyske betonvirksomhed.

- Ved allerførste møde sidder vi med DNU-rådgivergruppen, som spørger til elementleverandøren - de aner, ikke hvem Fårup Betonindustri er. De er kun vant til at samarbejde med de helt store aktører og er lidt skeptiske, fortæller Søren Nøhr Rasmussen. Selv havde han imidlertid stor tiltro til Fårup Betonindustri og dennes salgschef, Søren Schjødt-Larsen og key account manager Henrik Andersen, og lovede DNU, at de ville blive positivt overraskede.

Søren Nøhr Rasmussen ser en stor fordel i at samarbejde med den mindre betonelementleverandør, fordi virksomheden matcher Poul Pedersen A/S’ størrelse.

- Kendetegnende for mindre virksomheder er, at vi er mere omstillingsparate. Det giver en anden og mere fleksibel tilgang til tingene, fordi der er kortere vej til beslutningerne – I Fårup Betonindustri handler de. De er kompetente, ordholdende og faglige dygtige, siger han.

På anden etape, N3, havde piben, som forudsagt af Søren Nøhr Rasmussen, også fået en anden lyd.

- Da vi kommer til anden etape, ved vi, at her skal Fårup Betonindustri også med. Det er samme proces, samme type møde som i etape et – blot spørger DNU denne gang helt anderledes: "Nu er det vel Fårup, der skal med igen?’," fortæller Søren Nøhr Rasmussen og understreger, at der i det hele taget udelukkende er et positivt indtryk af Fårup Betonindustri.

- De er virkelige dygtige hele vejen rundt, salgschefen, montageformanden, produktionen og tegnestuen, som har tacklet alle udfordringer, siger Søren Nøhr Rasmussen.

Kontrol og kvalitet

På betonelementfabrikken i Fårup er alle tunet ind på sygehusbyggeriet.

- Vi har satset og sagt ’ja’ til at løfte en opgave af en størrelse, vi aldrig før har prøvet kræfter med, siger indehaver og direktør Brian Knudsen, Fårup Betonindustri.

Det er en seriøs beslutning på strategisk niveau om at geare virksomheden til sygehusbyggeri. Hele organisationen ved, at det bliver svært – og alle er, ifølge Brian Knudsen, klar på at løfte opgaven.

Der er ekstremt store krav til dokumentation og kommunikation omkring et sygehusbyggeri. Der er konstant kvalitetssikring af arbejdet på byggepladsen, DNU kommer på uanmeldt besøg i produktionen, og hver 14. dag skal de have tilsendt prøveresultater, kontrolmålinger og betonprøver. "Det er vi ved at lære, fordi vi vil magte det, lyder det fra direktøren.

Koordinering, investering og vilje

Størrelses- og kapacitetsudfordringen løses blandt andet ved, at kollegaerne i branchen med Brian Knudsens ord ’stiller sig op ved siden af hinanden’, og han køber således supplerende elementer ved andre underleverandører – et samarbejde der er bygget op over mere end 20 år.

- Det er det, vi kan. Vi koordinerer og binder sammen – har investeret i it, maskiner og ekstra medarbejdere, hvilket samlet betyder, at varen leveres til rette tid, i den bedste kvalitet og til den rigtige pris.

Og prisen er afgørende i byggebranchen, i hvert fald er det kutyme, at den billigste leverandør får ordren, men sådan fungerer det ikke nødvendigvis ifølge Søren Nøhr Rasmussen:

- Står jeg med 20 mand en onsdag, der venter på betonelementer, som ikke dukker op, så ryger der hurtigt en 10.000 kr.-seddel, derfor gør ordholdenhed en stor forskel, når vi inviterer leverandører med til bords.

Første etape er for Fårup Betonindustri afleveret til punkt og prikke. Betonelementfabrikken fra Fårup er en stor og vigtig erfaring rigere, som de bærer videre til yderligere etaper og ud i fremtiden.

- Med den erfaring vi har nu fra Skejby og DNU-byggeriet, forventer vi at byde på sygehusbyggerierne i henholdsvis Aalborg og Holstebro/Herning, lyder det fra Brian Knudsen.

tøtte
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.142