23948sdkhjf

Mange vil være både student og elektriker

Rekordmange vil kombinere gymnasiet og erhvervsuddannelsen som elektriker på EUX-linjen
Hver sjette, der i sidste måned begyndte på en uddannelse som elektriker, satser på et få en studenterhue med sammen med svendebrevet.

Mens 1.835 unge er begyndt på den traditionelle erhvervsuddannelse som elektriker, har 352 taget hul på EUX, hvor de skal kombinere erhvervsuddannelsen med en gymnasieuddannelse.

Det skriver Licitationen-Byggeriets Dagblad på baggrund af tal fra august-optaget på landets erhvervsskoler, som arbejdsgiver- og brancheorganisationen Tekniq har indsamlet.

Dermed fortsætter den nærmest eksplosive udvikling, som EUX har haft på elektrikerområdet, siden den ny uddannelse blev tilbudt første gang for fire år siden.

Tina Voldby, underdirektør i Tekniq, mener udviklingen næsten er for god til at være sand.

- Nogle skoler er endnu ikke færdige med at screene eleverne, og jeg tror vi vil opleve, at nogle vil blive sorteret fra, når de finder ud af, at det er den barskeste ungdomsuddannelse af dem alle. Det kræver matematik på højeste niveau og ved siden af gymnasiet en erhvervsuddannelse på højt niveau.

Det kræver unge, der er lavet af et særligt stof, og derfor tror jeg, at tallene ser anderledes ud, når vi når frem til jul. Så kan vi håbe, at de, der ikke har mod på EUX’en, i stedet fortsætter i en almindelig elektrikeruddannelse, siger Tina Voldby til Licitationen-Byggeriets Dagblad.

tøtte
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062