23948sdkhjf

BMS rækker mod nye højder

Med tre nyudviklede 55 m fjeldsikringslifte, en nyudviklet 73 m Palfinger og en ny 103 m Palfinger udvider BMS endnu engang sortimentet af verdens største mobile lifte
Igennem det sidste år har BMS investeret massivt i store mobile lifte, der bl.a. benyttes i energi-, tele- og byggesektoren rundt omkring i Europa.

Fjeldsikringsliftene, der har verdens største udlæg og er udstyret med et tre meter langt diamantbor, har en hidtil uset grad af sikkerhed og komfort. De nye lifte er konstrueret på specialbyggede lastbiler, vejer omkring 30 tons og må køre på vejene i hele Europa.

- Kunderne har efterspurgt fjeldsikringslifte med indbygget kompressor, større brændstoftanke, og en større kurv for at kunne arbejde mere effektivt med boring og rengøring af bjergsider. Den indbyggede vandkanon kombineret med den otte kubikmeter kompressor bruger væsentlig mindre vand end tidligere.

Det er godt for miljøet, og samtidig har vi forbedret sikkerheden omkring liftene. Igennem de sidste to år har vi arbejdet intensivt sammen med industrielle designere på at udvikle den nye 55 m fjeldsikringslift, siger Stephan Kulawik, adm. direktør, Palfinger Platforms.

Specialbygget mandskabskurv

De nye fjeldsikringslifte har en specialbygget mandskabskurv, som er konstrueret specifikt til at arbejde med hydraulisk styret boreudstyr. Kurvekapaciteten er på 600 kg, og så er der varme i både kurvens gulv og i styrepulten. Arbejdshøjden er 55 meter, og udtrækket på godt 40 meter er det største på markedet i dette segment.

Fjeldsikringsliften er specielt konstrueret til at arbejde ved bjergsider og i tunneler.

Et eksempel på det store fokus på sikkerhed er, at lift og arbejdere sikres med et tag på kurven imod eksempelvis nedfaldende sten og grene.

Liftene er udstyret med modem, så det er muligt at finde fejl og servicere dem via internettet.

- Når du kan fejlfinde og til dels servicere liftene via internettet, forkorter du ofte den periode, hvor liftene er ude af drift. Og for vores kunder er det meget vigtigt, at liftene ikke står stille, men arbejder – hele tiden, siger Ib Steffensen, direktør for BMS`s liftafdeling.

Løsningen, der kobler sig til fjeldsikringsliftene via internettet, kombinerer indsamling af maskindata, tyverisikring og logbog i én enhed.

Europæisk vækst

BMS er den første virksomhed i verden, der har købt de nye netop færdigudviklede 55 m lifte samt den nyudviklet 73 m Palfinger lift. I dag er BMS desuden verdens største leverandør af mobile lifte over 100m

- BMS er ikke bare den første til at købe den nye Palfinger 73m lift, vi har også sikret os retten til at købe, hvad Palfinger producerer af 103 m lifte i 2015

- Vi udvider forretningen over hele Europa. Med de markante investeringer vi fortager i store mobile lifte, er vi hele tiden på forkant med udviklingen. Vi kan være hurtigt fremme overalt i Europa og kan tilbyde kunderne det nyeste og bedste materiel til deres opgaver i højden, siger Ib Steffensen.

Servicedelen af BMS er også altid klar til at rykke ud, og teknikerne kan reparere og servicere hos BMS’s kunder overalt i Europa med meget kort varsel.

Danilift, som herhjemme importerer Palfinger og bygger liftene om til de store kunders specifikationer, er også rustet til vækst.

- Vi har 12 service montører, som rykker ud 24 timer i døgnet overalt i Danmark, så snart der bliver brug for det, garanterer Søren Olesen, direktør og medejer af Danilift.

BMS løser lift & løfteopgaver i hele Europa og er markedsleder inden for udlejning af store lifte, mobilkraner og tilhørende specialuddannet betjeningsmandskab. Firmaet har fuld fokus på sikkerhed, effektivitet og pålidelighed.

tøtte
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109