23948sdkhjf

Dansk Byggeri tager en erhvervs-snak med kommunerne

Dansk Byggeri sætter kommunal erhvervsvenlighed på den kommunale dagsorden Nogle blev sure, andre blev glade, da Dansk Byggeri i sin årlige analyse af kommunernes erhvervsvenlighed gav karakterer for alt fra skattetryk til åbningstider og dialogmøder
Fra nu af og resten af efteråret vil Dansk Byggeri holde dialogmøder med borgmestre og embedsmænd Både Danmarksmesteren og bundskraberen i erhvervsvenlighed 2014 er udpeget, og nu starter anden runde, nemlig dialogen om, hvorfor fx Langeland blev nummer sjok, Billund nummer et og Ringsted nummer 60 i Dansk Byggeris årlige analyse af kommunernes erhvervsvenlighed.

- Vi oplever en stor interesse, når vi en gang om året tager temperaturen på netop kommunernes erhvervsvenlighed. Politikere og deres embedsmænd ringer for at få nøgletal og ønsker dialogmøder om, hvordan de kan blive endnu mere erhvervsvenlige. F.eks. har vi været i direkte dialog med Vejle, Varde og Silkeborg kommuner, og der er forespørgsler om møder, siger erhvervspolitisk chef i Dansk Byggeri, Torben Liborius, og tilføjer:

- Det er meget positivt og vidner om, at der fra kommunernes side er en stor interesse i at gøre det attraktivt at drive virksomhed i lokalområdet og samtidig passe på de lokale arbejdspladser, som findes.

Det er dog ikke altid, at analysens rangliste af, hvor erhvervsvenlige kommunerne er, modtages lige positivt.

- F.eks. har Vejles borgmester skældt os ud, men fordi Vejle ligger på plads 58 ud af 98 betyder det jo ikke nødvendigvis, at kommunen ligefrem er erhvervsfjendsk, eller at det halter på alle områder. Det kan lige så godt betyde, at andre har overhalet kommunen indenom, eller måske har kommunen med mindre justeringer mulighed for til næste år at kravle mange pladser op af ranglisten. Det er blandt andet sådan nogle ting, som vi diskuterer på dialogmøderne, forklarer Torben Liborius og fortsætter:

- Derfor er kommunerne også velkomne til at kontakte os, hvis de brænder inde med et spørgsmål eller mangler en forklaring på noget.

tøtte

Se ranglisten på side 4 og læs hele analysen af kommunernes erhvervs- og byggevenlighed her.pdf

Se analysen Kommunerne skruer op for erhvervsvenligheden her.pdf
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141