23948sdkhjf

Mester kan tvinge svende til at bruge kundens toilet

Ved byggeri for private har mester ret til at henvise de ansatte til boligejerens toilet. 3F kalder det grænseoverskridende og ønsker flere toiletvogne. Dansk Byggeri og Dansk Håndværk afviser problematikken
Selv om der er håndværkere, der ikke bryder sig om at benytte kundernes toiletter, når de arbejder ved en større byggeopgaver hos private, er der svært at komme uden om.

For hvis mester har en aftale med kunden om, at firmaets ansatte kan benytte toilettet til småt og stort og det i øvrigt lever op til hygiejnisk standard, så et det her håndværkeren skal forrette sin nødtørft, skriver entreprenør- og håndværkeavisen Mester Tidende.

Chefkonsulent for bygge- og anlægs-området i Arbejdstilsynet, Kell Guldager Petersen bekræfter over for bladet, at det altid er arbejdsgiverens ansvar at sørge for, at toiletterne lever op til reglerne. Gør de det, er det i orden at henvise håndværkerne til at bruge toilettet hos private.

Mange håndværkere kvier sig imidlertid ved at benytte kundens private toilet, især når de skal stort. Det kan nemlig ofte både høres og lugtes. Og så er det at gå på toilettet en forholdsvis intim situation.

Arbejdsmiljøkonsulent i Byggegruppen i 3F, Freddy Hansen mener, at arbejdsgiverne bør have mere fokus på deres ansattes velfærd og f.eks. i højere grad anvende letvogne med de nødvendige toiletfaciliteter, da brug af kundernes toilet kan være grænseoverskridende for mange svende.

Arbejdsgiverorganisationerne Dansk Byggeri og Dansk Håndværk kan ikke se problemer ved, at håndværkerne benytter kundens toilet.

- Det er bestemt vores indtryk, at det fungerer fint i praksis, siger arbejdsmiljøchef i Dansk Byggeri, Mette Møller Nielsen.

Adm. direktør Erik Møbius, Dansk Håndværk mener, at forslaget om flere letvogne med toiletter er overbudspolitik.

- Det er ikke realistisk. Det vil jo betyde, at en mester skal investere et større beløb. Hvis han eksempelvis har fem sjak med tre medarbejdere. Så skal han investere i fem letvogne. Det er en dyr investering. Og så ville det jo også være fuldstændigt uoverskueligt at finde parkeringspladser i den indre by, siger han til Mester Tidende.

tøtte
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094