23948sdkhjf

Flere bruger håndværkerfradraget

Mere end 270.000 danskere fik sidste år fradrag på håndværkerregningen og 2012 tegner til at blive det år, hvor ordningen for alvor vinder indpas hos danskerne, vurderer Dansk Byggeri
Der er blevet sparet 900 mio. kr. i skat ude i de danske husstande. Mere end 270.000 danskere benyttede sig nemlig sidste år af BoligJob-ordningens mulighed for at få et fradrag på op til 15.000 kr. for håndværkerarbejde, børnepasning eller vinduespudsning. Det viser en ny opgørelse fra Skatteministeriet.

Et flot tal på trods af, at ordningen har fået en svær start med uheldig timing og dårlig politisk håndværk.

- Ordningen begyndte samtidig med, at alle tog på sommerferie, og vi fik vi ny regering, som først afskaffede og siden valgte at fastholde ordningen. Det skabte usikkerhed, og har helt sikkert fået mange til at afholde sig fra at bruge ordningen. Det taget i betragtning, så er det en succes, at mere end 270.000 har benyttet sig af ordningen, siger erhvervspolitisk konsulent hos Dansk Byggeri, Michael Riff Alexandersen.

Og faktisk er det reelle tal endnu større, fordi alle de danskere, som fik arbejde udført i 2011, men først betalte regningen i 2012, har endnu ikke haft mulighed for at indberette deres fradrag.

Grøn støtteordning

SKAT havde reserveret 4,4 mia. kr. kroner til BoligJob-ordningen i 2011, men der er kun blevet brugt 2,7 mia. kr.. Alligevel forventer Dansk Byggeri, at ordningen bliver brugt endnu mere i 2012.

- Den svenske udgave af BoligJob-ordningen er i dag en succes. Men det blev den først efter en langsom start – ligesom i Danmark. Derfor forventer vi, at ordningen bliver endnu mere populær i 2012, siger Michael Riff Alexandersen.

Dansk Byggeri anbefaler, at den grønne støtteordning til energirenovering af boliger, som politikerne i øjeblikket forhandler om i energiaftalen, bør laves ud fra den samme administrative model som BoligJob-ordningen, fordi forbrugerne nu kender modellen og føler sig trygge ved at bruge den. Men de 500 mio. kr. om året i 2013 og 2014, som der er lagt op til, er alt for lidt:

- På bare syv måneder er der via BoligJob-ordningen indberettet skattefradrag på 900 millioner kroner. Det viser jo, at 500 mio. kr. til den grønne ordning er alt for lidt. Politikerne bør derfor forhøje beløbet, inden de lukker aftalen, siger Michael Riff Alexandersen.

tøtte
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078