23948sdkhjf

Skoventreprenørerne har stormende travlt

Skoventreprenørerne har travlt efter stormen, men der er mandskab nok til at klare opgaven, lyder det fra Dansk Skoventreprenør Forening
130.000 kubikmeter. Så stor en mængde træ har Naturstyrelsen udbudt til skovning og udkørsel, efter at stormen Bodil for en måned siden væltede et hav af træer i Jylland - primært i Midt- og Vestjylland.

Det skriver Licitationen-Byggeriets Dagblad.

- Den første storm i slutningen af oktober ramte den sydligste del af Danmark og medførte en del spredt fald, hvorimod den seneste storm i høj grad har været meget koncentreret omkring Midt- og Vestjylland og har betydet fladefald - at stort set alle træer på et område har lagt sig ned, fortæller formand for Dansk Skoventreprenør Forening Bjarne Kallehauge, som også har virksomheden Fyns Maskinskovning.

Naturstyrelsen har selv faste folk til at klare skovning, men på grund af stormen har man udbudt de 130.000 kubikmeter. Udbuddet er opdelt i syv delaftaler og omfatter friskæring af væltede træer, skovning af stormfald - både spredt fald og fladefald, oplægning af toppe flis samt udkørsel af træeffekter og flistoppe til bilfaste veje.

Ikke mere på årsbasis

Mængden af kubikmeter træ vil ifølge Bjarne Kallehauge på årsbasis ikke ligge meget højere end normalt.

- Normalt skover vi omkring 1,5 til to mio. kubikmeter på årsbasis, og måske ender vi et par hundrede tusind over det niveau, når året er omme, men det er ikke noget problem. Der er mandskab og maskiner nok, siger han og tilføjer, at forklaringen på, at man ender på nogenlunde samme niveau, er, at nogle skovejere udskyder planlagt skovning på grund af den skovning, som stormen er skyld i.

Tidligere storme har ramt hårdere

- Stormene i 1999 og 2005 betød endnu mere stormfald. Det endte med mængder op mod det dobbelte af, hvad der er normalt, og så begynder det at blive vanskeligt at nå det hele, forklarer Bjarne Kallehauge.

Så længe man ikke er oppe på det dobbelte, gælder det ifølge Bjarne Kallehauge bare om at have tålmodighed.

tøtte
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063