23948sdkhjf

Fra pionerbyggeri til murbrokker

Søndag jævnes to historiske huse i Rødovre med jorden.
* Højhusene Ruskær og Agerkær er opført i henholdsvis 1954 og 1956 i Rødovre, vest for København, og er nogle af landets første højhuse.

* Ruskær har 13 etager og rager 37 meter i vejret, mens Agerkærs 15 etager giver huset en højde på 42 meter.

* Husene rummer tilsammen 312 boliger.

* I foråret 2007 besluttede boligselskabet AAB, at husene skulle rives, da det ikke kunne betale sig at renovere dem.

* I løbet af halvandet år frem til slutningen af november 2008 bliver beboerne genhuset i andre boliger.

* Samtidig finder man det giftige kemikalie PCB i bygningerne, hvilket forsinker nedrivningsprocessen.

* AAB's første plan går på, at husene skal sprænges væk, men selskabet skifter mening og arbejder i stedet videre med en plan om at klippe husene ned med maskiner. I slutningen af 2010 går AAB imidlertid tilbage til sprængning af sikkerhedsmæssige hensyn.

* Nedrivningen påbegyndes i oktober 2011 og kulminerer med sprængningen søndag den 13. maj.

* Sprængningen udføres med i alt 70 kilo sprængstof af det skotske firma Safedem, der sidste år vandt to priser ved World Demolition Award i Amsterdam.

* Nedrivningen og genetableringen af grunden ventes færdig i oktober.

Kilde: AAB

/ritzau/
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11