23948sdkhjf

SMVerne går i kødet på krisen

Det er evnen til at finde nye veje i et ugæstfrit landskab, der sikrer SMVernes overlevelse i et benhårdt kapløb om kunderne
- Vi har oplevet et år med tynde ordrebøger og besværlige banker. Vi har måttet døje med kommuner og offentlige institutioner, der udbyder deres opgaver på måder, som reelt udelukker små og mellemstore håndværksmestre. Vi er blevet presset på prisen af vores store kunder, og vi har måttet finde os i, at de betalte os, når det lige passede dem – hvilket vel at mærke bliver senere og senere.

Mængden af udenlandske virksomheder, der i dag arbejder sort i Danmark, har overrasket alle, og i byggeriet oplever vi lige nu en støt stigende konkurrence på alt andet end lige vilkår. Så udfordringer er der nok af.

Det konstaterer Håndværksrådet formand, Niels Techen.

Han understreger i samme moment, at det er her, at de små og mellemstore (SMVernes) virksomheders særlige kvalitet kommer til sin ret.

- Vi kan se, at flere og flere SMV’ere går i kødet på krisen, og rigtig mange har formået at indstille sig på de nye og mere magre tider. De har tilpasset deres udgifter, deres produkter og deres ydelser til den ny situation, og mange har igen en sund virksomhed, siger Niels Techen.

SMV-ernes talerør

- Ingen skal påstå, at det er nemt. Men det er jo netop evnen til at finde nye veje i et ugæstfrit landskab, der sikrer SMV’ernes overlevelse i et benhårdt kapløb om kunderne. Og det er vel at mærke et kapløb, hvor SMVerne ikke bare konkurrerer med hinanden. Det bliver stadig tydeligere, at SMVerne og de store virksomheder er i skarp konkurrence og ofte har vidt forskellige politiske interesser, understreger Niels Techen.

- Håndværksrådet er SMVernes politiske talerør over for Christiansborg og ministerierne. Som formand for den eneste hovedorganisation, der udelukkende kæmper for SMVere, glæder det mig at konstatere, at man fra politisk side bliver stadig mere opmærksom på SMVernes betydning for jobskabelse og velfærd i Danmark. Vores stemme bliver ofte hørt, både af regeringen og oppositionen, og godt det samme. For de gør klogt i at lære at "tænke småt" og lytte til vores vurderinger, inden de sætter det sidste punktum i nye love, fremhæver Håndværksrådets formand, Niels Techen.

tøtte
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062