23948sdkhjf

Han er ny direktør i byggecenter på Amager

Ny direktør for Bygma Amager pr. 1. januar 2021

Lasse Reimers (45) er udnævnt til trælastdirektør for Bygma Amager pr. 1. januar 2021.

Lasse Reimers er uddannet i trælastbranchen, og tog som ganske ung til England, hvor han arbejdede i et trælastagentur. Efter hjemkomsten fulgte en årrække i andre virksomheder i branchen, inden han i 2003 kom til Bygma Roskilde; først som sælger i projektafdelingen, derefter som ekstern sælger. I 2014 blev Lasse Reimers udnævnt til salgschef i Bygma Amager.

God timing

Den nyudnævnte direktør brænder for salg og kundekontakt, og har indtil nu trivedes godt i jobbet som salgschef. Det er derfor efter moden overvejelse, at han nu stepper op og overtager ledelsen af forretningen på Amager.

- Det er en fantastisk mulighed for mig personligt og en stor tillidserklæring fra Bygma. Timingen er perfekt i forhold til min erfaring og min familiesituation, så jeg glæder mig meget til de nye udfordringer, siger Lasse Reimers.

Stejl læringskurve

Når Lasse Reimers den 1. januar træder ind i sin nye rolle, er det både nye og velkendte opgaver, der venter. Bygma Amager har ca. 40 medarbejdere, og forretningen er karakteriseret ved en god stemning - både internt blandt medarbejderne og i forhold til de mange loyale kunder, der bl.a. tegner sig for et stort afhenter-salg, skriver Bygma i en pressemeddelelse.

- Jeg har personlige relationer til mange af kunderne, og jeg kender medarbejdernes profiler og dermed deres styrker. Jeg vil lægge stor vægt på at fastholde det gode personale, så vi kan bevare kontinuiteten. Personligt forudser jeg en stejl læringskurve, da der også er meget nyt at sætte sig ind i, siger han.

Lasse Reimers bor i Måløv og er gift med Mie. Parret har to sønner på 8 og 11 år. Fritiden bruges primært på vin, mad og sport, hvor paddeltennis, tennis, og maratonløb er blandt de foretrukne sportsgrene.

Artiklen er en del af temaet Nyt fra byggecentrene.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094