23948sdkhjf

Alle SILVAN-butikker er sat til salg

DT Group, som også ejer STARK, vil koncentere sig om professionelle håndværkere
Alle 45 Silvan-byggemarkeder fordelt ud over hele landet med flere end 870 medarbejdere er sat til salg.
Det er byggematerialekoncernen DT Group, der også ejer STARK, som af strategiske årsager sætter SILVAN til salg. DT Group vil fremover fokusere yderligere på de profesionelle kunder-

- Vi vil fremadrettet i endnu højere grad være den professionelle håndværkers foretrukne leverandør. Derfor har vi taget en beslutning om at skulle sige farvel til SILVAN.
Vores strategiske analyser har vist, at tidspunktet er rigtigt for DT Group til at skærpe vores fokus på det, der er vores kerneforretning, nemlig at levere til de professionelle kunder, siger adm. direktør for DT Group, Søren P. Olesen.

SILVANS adm. direktør, Freddy Lauridsen, siger i en kommentar til offentliggørelsen af salgsplanene, at det er en spændende ny rejse for Silvan.

- Partnerskabet med DT Group har været godt, men samtidigt glæder jeg mig til det videre samarbejde med alle de dygtige medarbejdere og en ny kommende ejer, siger Freddy Lauridsen..

DT Group
DT Group er den største distributør og forhandler af byggematerialer i Norden og omsatte i det seneste regnskabsår for 18.4 mia. kroner, mens resultatet før skat og renter var på 530 mio. kroner.
Byggematerialekoncernen har i dag forretninger organiseret i fem kædekoncepter. Det gælder Silvan i Danmark, Stark i Danmark, Grønland og Finland, Beijer Byggmaterial i Sverige og Neumann Bygg i Norge.
Silvan er DT Group nu på vej til at sælge fra for at skærpe fokus på de professionelle kunder.
DT Group er ejet af det børsnoterede britiske selskab Wolseley plc.

Artiklen er en del af temaet Nyt fra byggecentrene.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078