23948sdkhjf

Eneejer sælger ud og overdrager direktørtjans i jysk snedkeri

En ny ejerkreds og direktør kan sætte sig til rette hos Bygholm Wood i Aarhus 

Bygholm Wood A/S har fået nye ejere fra 3. maj. 

Det skriver virksomheden i en pressemeddelelse, hvoraf det også fremgår, at inventar- og møbelsnedkeriet samtidig får ny administrerende direktør. Det er den ene af tre nye ejere, Ben Kjems, der overtager den plads fra den tidligere eneejer Kasper Bygholm.  

- Med købet har vi en ambition om at styrke salgsteamet for at nå ud til endnu flere og satser endnu mere på samarbejde med arkitekter og designere, udtaler den nye direktør om købet af Bygholm Wood. 

Ben Kjems kommer fra en fortid som franchisetager i Kvik Horsens, som han har drevet med David Madsen, der ligeledes har købt sig ind i Bygholm Wood. Sammen med Otto Nielsen udgør de to og Kasper Bygholm nu den nye ejerkreds. 

Kasper Bygholm fortsætter som både bestyrelsesmedlem, aktionær samt projekt- og udviklingsdirektør i virksomheden. Noget han ser meget frem til. 

- I min nye rolle får jeg endnu mere tid til vores kunder og samarbejde med arkitekter til at finde optimale løsninger på deres indretningsønsker, udtaler han. 

Bygholm Wood blev grundlagt i 1977 og flyttede i 2021 sin produktion fra Randers til et nybygget produktionsanlæg ved Hasselager i Aarhus. 

BYGHOLM WOOD A/S
Regnskabsår 2022 2021 2020
Valuta mio. DKK mio. DKK mio. DKK
Bruttofortjeneste 12,2 10,7 7,8
Resultat af primær drift 3,5 3,3 0,3
Resultat før skat 3,5 3,1 0,1
Årets resultat 2,8 2,2 0,4
Balancestatus 11,0 10,8 10,3
Egenkapital 7,5 4,7 2,4
Antal ansatte 19 15 15
Kilde: CVR

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078